Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

288 ELEKTRISK LYS + é- Fig. 251. Hovedtræk af en Differentiallampe. -r B agtigst at lade det underste Kul være det positive, saa at Krateret umiddelbart sender Lyset op mod Loftet; denne Kulstilling vil dog give et noget uroligt Lys. I alle Tilfælde tabes der naturligvis en Del af Lyset, naar man bruger indirekte Belysning. Vi er i det foregaaende gaaet ud fra, at der brugtes Jævnstrøm. Naar Buelys frembringes ved Vekselstrøm, bliver der naturligvis ikke Forskel paa de to Kul, som her vekselvis er positive og negative. Der sendes derfor ligesaa meget Lys opad som nedad; for at nyttiggøre ogsaa det opadgaaencle Lys anbringes der i Reglen en Reflektor ovenover Lysbuen; men alligevel giver en Vekselstrømslampe betydelig mindre Lys end en Jævnstrømslampe med samme Strømstyrke. Til Regulering af Kulstængernes Afstand benyttes mange forskellige Mekanismer. Fig. 251 giver et Begreb om, hvorledes Reguleringen i Ho- vedtrækkene er ordnet i en af de saakaldte Dif fe- rentialbuelamper. Her er det øverste Kul, Over- kuliet (0), befæstet til en Jærnstang, som er op- hængt i en Snor, der gaar op over en Trisse; den anden Ende af Snoren bærer en anden Jærnstang, med hvilken Underkullet er fast forbundet. Over- kullets Holder gøres saa tung, at Overkullet, naar der ingen Strøm gaar, hviler mod Underkullet. Knyttes Lampen til Stærkstrømsledninger, idet Klemskruen A sættes i Forbindelse med Pluslede- ren, Klemskruen B med Minuslederen, saa vil Strømmen væsentlig gaa fra A gennem en Traad- spole H (Hovedspolen) med faa tykke Vindinger og derfra gennem Overkullet og Underkullet m. m. Del af Strømmen vil tage Vejen ad en Sideledning til B. Men en lille (Shunt) gennem en anden Traadspole 5 (Shuntspolen) med mange tynde Vindinger. Idet Hovedspolen omgiver Overkullets Jærnstang, vil Strømmen gennem Hovedspolen (Hovedstrømmen) drage Stangen og Overkullet opad (se Side 60). Overkullet løftes da. medens Under- kullet paa Grund af Snorforbindelsen over Trissen samtidig sænkes. Idet Kullene skilles, dannes Lysbuen, og Hovedstrømmen møder nu paa dette Sted en betydelig Modstand; den bliver derfor svagere, og Strømmen gennem Shun tspolen (Sidestrømmen) kan da, naar Kullenes Afstand har naaet en vis Størrelse, standse Bevægelsen. Shuntspolen omgiver nemlig Underkullets Jærnstang, som altsaa trækkes opad af Sidestrømmen; skønt denne er meget svag, kan den paa Grund af