Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

ELEKTRISK LYS 287 brede Gader, rejses der derfor høje Lygtemaster, ofte 15—20 Alen høje; disse slanke Master med de blændende hvide Sole højt oppe i Luften frembringer et paa en Gang storslaaet og skønt Indtryk og giver de elektrisk belyste Storstadskvarterer et ejendommeligt Præg; selv om man ved talrige, tættere anbragte Gaslygter tilvejebringer en ligesaa stærk Belysning nede ved Jorden som ved færre store Buelamper, saa føles det dog, som om disse har større Magt over Mørket, fordi de ikke som Gaslygterne læg- ger et tyndt Lystæppe hen over Gadefærdselen, men saa at sige gennemtrænge!’ Rum- met med Lys oppe fra Høj- der, der synes os store. — 1 de senere Aar har man forøv- rigt ved særlige Midler (For- øgelse af Gastrykket) tilveje- bragt Gasglødelamper, der li- gesom store Buelamper kan give 1000—2000 Normallys. Da en Buelampes stærke Lys udgaar fra en ganske lille Flade, hvis Glans kun staar tilbage for Solens, vilde Øjet blændes stærkt ved at se lige mod det glødende Kulkrater; bL a. af denne Grund om- gives Kullene altid med en Kuppel af mer eller mindre lysspredende Glas; herved op- Fig. 250. Buelampemaster (Vesterbros Passage i København). naas ogsaa, at Skyggerne bliver mindre skarpe. Kuplen mildner Lyset, siger man. Et endnu mildere Lys kan man faa ved den saakaldte in- direkte Belysning, som ofte anvendes i Fabrikslokaler, Tegnestuer,, fotografiske Ateliers o. s. v.; i Stedet for at lade Lyset straale fra Lampen ned i Rummet opfanger man det nedadgaaende Lys med en Skærm (Reflektor), som sender Lyset opad mod det hvide Loft (eller en stor Skærm over Lampen); herfra spredes det da ned mod Vægge og Gulv og oplyser Lokalet paa samme Maacle som det spredte Dags- lys. Skal en Buelampe bruges til indirekte Belysning, er det fordel-