Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

286 ELEKTRISK LYS — én eller ganske faa Millimeter, og det er kun en meget ringe Del af Lyset, der kommer fra selve Lysbuen; Hovedmængden udstraaler fra de stærkt glødende Kulspidser, og hvis der anvendes Jævnstrøm, kommer den overvejende Del af Lyset fra det »positive« Kul, d. v. s. Fig. 249. Forstørret Billede af Buelysets glødende Kulspidser. det, der staar i Forbindelse med Led- ningsnettets Plusleder. Dette Kul for- tæres ogsaa hurtigst, og der danner sig i Enden af det en Hulning, det saakaldte Krater, som man ser i det øverste Kul i Fig. 249. Denne Figur er Gengivelse af et 6—7 Gange for- størret Billede af de glødende Kul- spidser, frembragt paa en Skærm ved Hjælp af en Linse; selve Lysbuen viser sig kun som en svag Lysning. Uden paa Kulspidserne ses smaa Kug- ler el. desl., som er dannet af frem- mede Bestanddele af Kullet; i gode Kul er der dog ikke meget saadant. Formen af det negative Kul kan være forskellig efter Omstændighederne; of- test danner det en lille Top op imod det positive. Til positive Kulstænger anvender man nu oftest »Vægekul«, hvis Indre er dannet af mindre tæt Kul, hvad der befordrer en regelmæs- sig Kraterdannelse og et roligt Lys. Desuden gøres det i Reglen saa me- get tykkere end det negative, at der brænder lige lange Stykker af begge i samme Tid. Naar man anbringer Kulstængerne lodret med det positive Kul øverst, vil næsten alt Lyset blive sendt nedad, da det hovedsagelig udgaar fra Krateret. Men naar f. Eks. det kraftige Lys fra, en stor Buelampe skal oplyse en betydelig Strækning af en aaben Plads, saa er det netop udmærket, at Lyset sendes nedad; thi skal Lyset fra den stærke Lys- kilde belyse Pladsen nogenlunde ensartet, maa Lampen anbringes meget højt til Vejrs. Var den anbragt i ringe Højde, vilde den allernærmeste Del af Pladsen blive belyst uforholdsmæssigt stærkt. Hvor det elek- triske Buelys vinder Indgang som Belysning for aabne Pladser og