Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
ELEKTRISK LYS 291 Fig. 255. Buelampe med aftaget Kuppel. Af det foregaaende fremgaar det, at en Buelampe i Modsætning til Glødelampen er en ret sammensat Mekanisme, hvis Pasning volder en Del Ulejlighed. Til Gengæld giver den langt Glødelampe, og Buelampebelysningen er desuden misk end Glødelampebelysningen, hvad der be- ror paa, at de glødende Kulspidsers Temperatur er henimod 4000° C. i Stedet for henimod 2000 som Glødelampens Kultraad; dennes Lys synes af samme Grund rødligt i Forhold til det hvide sollyslignende Buelys. Medens Glødelampen kræ- vede 2,5—4 Watt pr. Normallys, giver Buelam- perne et Normallys for mellem 2 og 0,3 Watt. Man ser, at der er meget stor Forskel paa for- skellige Buelampers Økonomi. I Almindelighed kan det siges, at den er des bedre, jo stærkere Lys, Lampen giver; en Buelampe, der brænder ved en Strøm af nogle faa Ampere og giver nogle faa Hundrede Normallys, bruger altsaa langt flere Watt for hvert Hundrede Normallys end en Lampe, der ved en Strømstyrke af Snese af Ampere lyser som mange tusinde Normallys. Bestemte Talangivelser for forskellige Lam- pers Lysstyrke og Energiforbrug kan imidlertid ofte være meget vildledende, og hvor det drejer sig om et Valg mellem talrige de Lampetyper, som er fremkommet i Tidens Løb, maa man tage Hensyn til mange andre Forhold, saa som Udgifterne til Kul og Pasning, selve Lampens Pris, ikke ledes hver Ledningsnettets Spænding. Hvad Lampernes Lysstyrke angaar, da fremkaldes megen Misfor- staaelse og Tvetydighed bl. a. af Lysets meget ujævne Fordeling, hvoraf Fig. 256 giver et Billede for en Lampe uden Kuppel. De Linjer^ der er tegnet ud for Lysbuen, angiver ved deres forskellige Længde Lysstyrken i forskellige Retninger. Den er størst skraat nedad i en Retning, der ligger omtrent midt imellem vandret og lodret; lodret nedad er den Nul, fordi det negative Kul danner Skygge, og over den vandrette Plan gennem Lysbuen kommer der kun meget lidt Lys. 19* mere Lys end en langt mere økono- dens Evne til at virke regelmæssigt, og mindst maa man lægge Mærke til, hvor- det ønskede Lampetal og den Spænding, enkelt Lampe kræver, passer sammen med