Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ELEKTRISK LYS
291
Fig. 255.
Buelampe med aftaget Kuppel.
Af det foregaaende fremgaar det, at en Buelampe i Modsætning
til Glødelampen er en ret sammensat Mekanisme, hvis Pasning volder
en Del Ulejlighed. Til Gengæld giver den langt
Glødelampe, og Buelampebelysningen er desuden
misk end Glødelampebelysningen, hvad der be-
ror paa, at de glødende Kulspidsers Temperatur
er henimod 4000° C. i Stedet for henimod 2000
som Glødelampens Kultraad; dennes Lys synes
af samme Grund rødligt i Forhold til det hvide
sollyslignende Buelys. Medens Glødelampen kræ-
vede 2,5—4 Watt pr. Normallys, giver Buelam-
perne et Normallys for mellem 2 og 0,3 Watt.
Man ser, at der er meget stor Forskel paa for-
skellige Buelampers Økonomi. I Almindelighed
kan det siges, at den er des bedre, jo stærkere
Lys, Lampen giver; en Buelampe, der brænder
ved en Strøm af nogle faa Ampere og giver
nogle faa Hundrede Normallys, bruger altsaa
langt flere Watt for hvert Hundrede Normallys
end en Lampe, der ved en Strømstyrke af Snese
af Ampere lyser som mange tusinde Normallys.
Bestemte Talangivelser for forskellige Lam-
pers Lysstyrke og Energiforbrug kan imidlertid
ofte være meget vildledende, og hvor det drejer
sig om et Valg mellem talrige de Lampetyper,
som er fremkommet i Tidens Løb, maa man
tage Hensyn til mange andre Forhold, saa som
Udgifterne til Kul og Pasning, selve Lampens
Pris,
ikke
ledes
hver
Ledningsnettets Spænding.
Hvad Lampernes Lysstyrke angaar, da fremkaldes megen Misfor-
staaelse og Tvetydighed bl. a. af Lysets meget ujævne Fordeling,
hvoraf Fig. 256 giver et Billede for en Lampe uden Kuppel. De Linjer^
der er tegnet ud for Lysbuen, angiver ved deres forskellige Længde
Lysstyrken i forskellige Retninger. Den er størst skraat nedad i en
Retning, der ligger omtrent midt imellem vandret og lodret; lodret
nedad er den Nul, fordi det negative Kul danner Skygge, og over den
vandrette Plan gennem Lysbuen kommer der kun meget lidt Lys.
19*
mere Lys end en
langt mere økono-
dens Evne til at virke regelmæssigt, og
mindst maa man lægge Mærke til, hvor-
det ønskede Lampetal og den Spænding,
enkelt Lampe kræver, passer sammen med