Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
292
ELEKTRISK LYS
Naar der nævnes et bestemt Tal for Buelampers Lysstyrke (ved en
bestemt Strømstyrke), saa menes der som oftest Middelværdien af
Lysstyrkerne i alle Retninger lavere end denne vandrette Plan (»Mid-
dellysstyrken for den nedre Halvkugle« eller »hemisfærisk Lysstyrke«
kalder man det). Nogle Fabrikanter eller Forhandlere er imidlertid,
tilbøjelige til at nævne Maksimumslysstyrken i skraa Retning i Stedet
for den omtalte Middellysstyrke, der kun er ca. halv saa stor. Man
maa altsaa ved saadanne Opgivelser lægge Mærke til, om der tales
om maksimal eller hemisfærisk Lysstyrke. Endvidere maa man vide,
om det er Lysstyrken uden eller med Kuppel, der tales om; den sidst-
nævnte, som er den, der har praktisk Betydning, er mindst 15 Pro-
cent lavere end den anden. Ogsaa Kullenes Beskaffenhed har stor
■ Indflydelse paa en Lampes Lys-
styrke. Endelig maa det erindres,
_ at en stor Buelampe for at kunne
belyse selv de fjærneste Dele af et
" - zI \\ x $ C* Lokale ligesaa godt som mange
x x ' / '/1' / " \ x x x spredt anbragte Glødelamper maa
' have betydelig større Lysstyrke end
/ / / ' \ \ \ x x disse.
✓ z / / \ \ x Anføres Lampernes Energif or-
n o n i brug i Watt (Hekto- eller Kilowatt),
rig. 256. Lysiordeling om en Buelampe. ° '
saa maa man spørge, om der blot
menes Forbruget i selve Lampen, eller om Energitabet i Forlagsmod-
standen er indbefattet. Hvad det i Virkeligheden gælder om at faa
at vide, er jo, hvormeget man kommer til at betale for, og for at
kunne regne det ud, maa man kende dels, hvor stor Strømstyrke Lam-
pen kræver, dels hvor mange Lamper der kan indskydes i Række mel-
lem Ledningsnettets Plus- og Minusleder.
Ved 110 Volts Anlæg er den almindelige Ordning endnu den, at
der brænder 2 Buelamper (oftest Shuntlamper) i Række (se S. 159),
og de har da en fælles Forlagsmodstand. Er Strømstyrken f. Eks. 10
Ampere, kræver de to Lamper altsaa i Forening med Modstanden
10 x 110 = 1100 Watt. I et 220 Volts Anlæg kan der brænde 4 saa-
danne Lamper; men saa mange har ikke enhver Brug for. Den Gang
man i København gik over fra 110 til 220 Volt, opstod det Spørgs-
maal, hvorledes de Forbrugere, der i Forvejen havde to Lamper, nu
bedst skulde indrette sig uden helt at forandre deres Belysningsord-
ning. Man greb da til det Middel at indføre de saakaldte Dobbeltbue-
lamper, der i en enkelt Kuppel og Hætte indeholder to Sæt Kul og
to Regulerværker, altsaa i Virkeligheden to selvstændige Lamper; ved