Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ELEKTRISK LYS
293
Fig. 257.
Buelampe med
Indelukket Bue.
denne Ordning nøjedes Forbrugerne altsaa tilsyneladende med to Lam-
per, men fik i Virkeligheden 4. Skulde nu Energiforbruget blive det
samme som før (1100 Watt i vort Eksempel), saa maatte de nye Lam-
per nøjes med halv saa stærk Strøm som de gamle (5 x 220 = 1100);
men som anført S. 291 bliver Buelampers Lysydelse forholdsvis daar-
ligere ved lavere Strømstyrker; Forbrugerne maa altsaa nu tage mere
Strøm end 5 Ampere for at faa samme Lysmængde som
10 Ampere. For Buelampebelysning ligesom for Gløde-
lampebelysning betyder Overgang fra 110 til 220 Volts
Netspænding uden samtidig Takstnedsættelse altsaa i
Virkeligheden en Prisforhøjelse, som ikke er helt ube-
tydelig.
Det er i de senere Aar lykkedes at lave Buelamper
(Differentiallamper), som kan brænde 3 i Række mel-
lem 110 Volts Ledninger eller 6 i Række mellem 220 Volts
uden Forlagsmodstand; kun under Tændingen benyttes i
Reglen en Forlagsmodstand (»Igangsætnings-« eller »Tæn-
dingsmodstand«), som udskydes efter Tændingen. Ved
denne Ordning faar man mere Lys for de samme Penge,
men Lamperne maa have finere Regulerværker og bliver
derfor dyrere.
For mindre Forbrugere, der ikke ønsker at benytte
flere Lamper samtidig, har det mere Betydning, at der
er lavet Lamper, som kan indskydes enkeltvis mellem
110 Volts Ledninger og 2 i Række — eller endog enkelt-
vis — mellem 220 Volts uden store Energitab i Forlags-
modstanden. I disse Lamper omgives Lysbuen af en lille
mer eller mindre lufttæt sluttende Glasklokke (se Fig. 257)
der dog som oftest atter omgives af en almindelig stor Buelampekuppel.
Den tæt sluttende Klokke har til Formaal at hindre Kullene i at brænde
hurtigt bort. Kort efter at Lampen er tændt, vil al Titen i Klokken
være opbrugt, saa at der kun er Kvælstof og Kullets Forbrændings-
produkter tilbage; Kullene svinder derefter kun dels ved Fordamp-
ning, dels ved den langsomme Tilgang af ny Ilt. Af forskellige Grunde
kræver disse Lamper med indelukket Lysbue — Jandus-
lamperne, som de undertiden kaldes efter Opfinderen — imidlertid
meget større Spænding end Lamper med aaben Bue — f. Eks. 80 Volt
i Stedet for 40 — og derfor kan der kun være én saadan Lampe mel-
lem 110 Volts Ledninger; men i alt Fald nogle af de »lukkede Lamper«
kan give ligesaa meget eller mere Lys end to aabne med samme Strøm-
styrke, saa at man i sidste Tilfælde faar Lyset billigere ved en lukket