Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
ELEKTRISK LYS 293 Fig. 257. Buelampe med Indelukket Bue. denne Ordning nøjedes Forbrugerne altsaa tilsyneladende med to Lam- per, men fik i Virkeligheden 4. Skulde nu Energiforbruget blive det samme som før (1100 Watt i vort Eksempel), saa maatte de nye Lam- per nøjes med halv saa stærk Strøm som de gamle (5 x 220 = 1100); men som anført S. 291 bliver Buelampers Lysydelse forholdsvis daar- ligere ved lavere Strømstyrker; Forbrugerne maa altsaa nu tage mere Strøm end 5 Ampere for at faa samme Lysmængde som 10 Ampere. For Buelampebelysning ligesom for Gløde- lampebelysning betyder Overgang fra 110 til 220 Volts Netspænding uden samtidig Takstnedsættelse altsaa i Virkeligheden en Prisforhøjelse, som ikke er helt ube- tydelig. Det er i de senere Aar lykkedes at lave Buelamper (Differentiallamper), som kan brænde 3 i Række mel- lem 110 Volts Ledninger eller 6 i Række mellem 220 Volts uden Forlagsmodstand; kun under Tændingen benyttes i Reglen en Forlagsmodstand (»Igangsætnings-« eller »Tæn- dingsmodstand«), som udskydes efter Tændingen. Ved denne Ordning faar man mere Lys for de samme Penge, men Lamperne maa have finere Regulerværker og bliver derfor dyrere. For mindre Forbrugere, der ikke ønsker at benytte flere Lamper samtidig, har det mere Betydning, at der er lavet Lamper, som kan indskydes enkeltvis mellem 110 Volts Ledninger og 2 i Række — eller endog enkelt- vis — mellem 220 Volts uden store Energitab i Forlags- modstanden. I disse Lamper omgives Lysbuen af en lille mer eller mindre lufttæt sluttende Glasklokke (se Fig. 257) der dog som oftest atter omgives af en almindelig stor Buelampekuppel. Den tæt sluttende Klokke har til Formaal at hindre Kullene i at brænde hurtigt bort. Kort efter at Lampen er tændt, vil al Titen i Klokken være opbrugt, saa at der kun er Kvælstof og Kullets Forbrændings- produkter tilbage; Kullene svinder derefter kun dels ved Fordamp- ning, dels ved den langsomme Tilgang af ny Ilt. Af forskellige Grunde kræver disse Lamper med indelukket Lysbue — Jandus- lamperne, som de undertiden kaldes efter Opfinderen — imidlertid meget større Spænding end Lamper med aaben Bue — f. Eks. 80 Volt i Stedet for 40 — og derfor kan der kun være én saadan Lampe mel- lem 110 Volts Ledninger; men i alt Fald nogle af de »lukkede Lamper« kan give ligesaa meget eller mere Lys end to aabne med samme Strøm- styrke, saa at man i sidste Tilfælde faar Lyset billigere ved en lukket