Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

296 ELEKTRISK LYS Fig. 260, Nernstbrænder. i alt Fald hvor denne kunde leveres til rimelige Priser (f. Eks. 4 Kr. pr. 1000 Ku- bikfod eller 30 Kubikmeter), og Elektrici- tetspriserne ikke var ganske særlig billige — som ved nogle Vandkraftsanlæg. En min- dre Forskel kunde sagtens opvejes af den elektriske Belysnings Fordele, men Forskel- len var desværre i Almindelighed saa stor, at den maatte veje meget tungt i Vægt- skaalen i Forretninger o. s. v., hvor der bruges meget Lys. Lyset fra Buelamper kunde ganske vist konkurrere med alminde- ligt Gasglødelys i Billighed; men de passer jo kun under store Forhold. Der trængtes altsaa i høj Grad til en ny elektrisk Lampe, som ved langt mindre Lysstyrker end dem, der passer for Buelamper, kunde yde Lyset meget billigere end Kultraadslamper. I Slutningen af Halvfemserne rygtedes det, at den tyske Fysiker Nernst havde opfundet en saadan Lampe, og det fortaltes, at Opfin- deren havde faaet svimlende Summer for sin Opfindelse. Men da man saa hørte, at Lampen maatte forvarmes med en Spritlampe eller des- lige, naar den skulde tændes, blev man findeisens Værdi; en elektrisk Lampe, der saaledes krævede Ekstrahjælp til Tændingen, betegnede jo et Tilbage- skridt i en ikke uvæsentlig Henseende. Imidlertid blev Tvivlen gjort til Skamme forsaavidt som »Nernstlamper« med selv- virkende elektromagnetiske Tænclind- retninger for nogle Aar siden vandt en meget stor Udbredelse over hele Jorden. Fig. 259—262 viser Nernstlampen og dens vigtigste Dele. Fig. 260 er den saakaldte »Brænder«, hvor man nederst ser en tynd bøjet Traad, hvorfra Lyset udsendes. Denne »Glødetraad« bestaar her af kemiske Forbindelser af visse Metaller (Magnium, Thorium m. m.). Disse Stoffer taaler at ophedes til en meget højere Varmegrad end en Kul- traad, og dels af denne Grund, dels noget tvivlende overfor Op- pig. 261. Skruestykke af en Nernstlampe.