Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

ELEKTRISK LYS 297 fordi de har en særlig Evne til at udstraale meget Lys, kan Nernst- lampen ved samme Forbrug af elektrisk Energi som en Kultraads- lampe give meget mere Lys end denne. Da Nernstlampens Glødetraad ikke godt taaler at gløde i lufttomt Rum, men derimod vel i Luften, indesluttes den ikke i en tilsmeltet Glasbeholder, men omgives blot af en Glasklokke. — Som nævnt kræves der særlige Midler til Lam- pens Tænding. Aarsagen hertil er den, at Glødetraaden kun er ledende for Elektriciteten, naar den er varm, men i kold Tilstand ikke lader Strømmen gaa igennem sig. Derfor er der over Glødetraaden anbragt en stor »Varmespiral«, dannet af en med ildfast Stof omgivet Platin- traad. Naar Strømmen sluttes gennem Lampen gaar den først gennem Platintraaden, som da glø- der og opvarmer Glødetraaden. Naar denne er blevet varm nok til at lede Strømmen, sørger en Elektromagnet, som er anbragt i »Lampesokkelen« eller »Lampefoden« (øverst i Skruestykket Fig. 261), for at afbryde Strømmen gennem Platintraaden. Strømmen gaar nu gennem Glødetraaden samt en i Række med denne indskudt Forlagsmodstand, dannet af en spiral viklet Jærntraad inde i en lille tilsmeltet Glasbeholder (Fig. 262). Det var naturligvis ved mange Lejligheder en ('lempe, at der gik nogen Tid (% Minut el. lign.), Fig. 262. Forlagsmodstand. inden Lampen lyste op. Da nu tillige Glødetraaden ofte brændte vel hurtigt over, har der aldrig været rigtig Tilfredshed med disse Lam- per, skønt de kunde give stor Besparelse i Sammenligning med Kul- traadslamperne. Nu har Nemstlampen næsten helt maattet vige Plad- sen for Metaltraadslamper, som er fri for Tændingsulempen og tillige er mere økonomiske end Nernstlampen. Metaltraadslamper. De første elektriske Glødelamper, som an- vendtes i Praksis, var som tidligere omtalt Platintraadslamper, og man gik kun over til Kultraadslamperne, fordi Kullet kunde taale en betydelig højere Temperatur end Platinet. Der findes imidlertid forskellige sjældne Metaller, som taaler en meget højere Temperatur end Platinet. Et saadant yderst tungt smelteligt Metal er Osmium. Det kan rigtignok ikke trækkes til fine Traade; men ad forskellige Omveje lykkedes det alligevel Auer, Gasglødelysets Opfinder, at frem- stille ganske tynde Osmiumtraade, der kunde anvendes som Gløde- tiaade i lufttomme Glasbeholdere. Da de taalte en Temperatur langt over 2000°, gav de et langt mere økonomisk Lys end Kultraadene.