Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
298
ELEKTRISK LYS
og udtrække til
Fig. 263. Osmiumlampe.
Osmiumlamperne var ogsaa særdeles holdbare, men de kunde
ikke vinde almindelig Udbredelse, da det ikke lykkedes at fremstille
saadanne Lamper til saa store Spændinger som dem, der bruges i de
fleste Lysanlæg.
I 1905 fremkom der imidlertid en anden Metaltraadslampe, hvor
Glødetraaden var dannet af det sjældne Metal Tantal, som det efter
flere Aars Arbejde i Firmaet Siemens & Halske’s Laboratorium var
lykkedes Tyskerne Bolton og Feuer lein at fremstille i ren Tilstand
tynde Traade. Disse maatte ganske vist ligesom
Osmiumtraadene være meget lange, naar de skulde
bruges som Glødetraade i Lamper for nogenlunde
høje Spændinger. Men ved en ejendommelig Op-
hængningsmaade af Traaden blev det dog muligt
at indrette praktisk anvendelige 110 Volts Tan-
tallamper. Traaden bliver, som det ses af
Fig. 264, ophængt i Siksak paa et Stativ med
mange Bærearme indeni en lufttom Glasbeholder.
Skønt vi kaldte Tantal et sjældent Metal, er
der dog rigeligt Forraad af Tantalmalme til Lampe-
fabrikationen, og Raastoffet til en Lampetraad ko-
ster ikke meget. Af et eneste Kilogram Tantal kan
der nemlig laves omtrent 200 000 Glødetraade til
10 Lys Lamper for 110 Volt, idet Tantalet ud-
trækkes til en Traad af 100 Kilometers Længde.
Til Trods for Traadens overordentlige Finhed er
den ret stærk og taaler Rystelser saa godt, at
Tantallamper har fundet megen Anvendelse i Banetog. Imidlertid
kræver Traadens Fremstilling og Anbringelse i Lamperne megen Omhu
og meget Arbejde, hvorfor Tantallamper bliver betydeligt dyrere end
Kultraadslamper; men den forøgede Udgift til Lampen vil i Reglen
rigeligt indvindes ved Besparelsen i Forbrugsudgift.
For Spændingen 110 Volt laves der for Tiden (1910) Lamper med
Lysstyrker 10, 16, 25, 32 eller flere Normallys til Priser omkring 2 Kr.
og med et Wattforbrug, som angives at være 1,5 Watt pr. Normallys.
Regner vi, at Kultraadslamperne bruger 3 Watt, spares der altsaa
1,5 Watttime for hver Normallystime. Ved en 16 Lys Lampe spares
altsaa 24 Watttimer eller omtrent % Hektowatttime i Timen. Er
Elektricitetsprisen 4 Øre pr. Hektowatttime, sparer man 1 Øre i
Timen, og koster Lampen 1,80 Kr., skal den kun brænde i 180 Timer,
inden man har indvundet Lampeprisen, selv om Kultraadslamper le-