Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

304 ELEKTRISK LYS lamper er forholdsvis billige kan noget saadant betale sig — indenfor visse af Lampepris, Elektricitetspris m. ni. bestemte Grænser. — Foruden Osmium, Tantal- og Wolframlamper findes der ogsaa- forskellige andre Lamper med Glødetraade helt eller delvis af Metal — som »Zirkonlamper« med Traade af Kul, Zirkonium m. m., »Helion- lamper« med Traade af Silicium, Kul og Metaller og de metalliserede Kultraadslamper, hvor Kultraaden har faaet et Overtræk af Metal. Disse sidste saavel som de saakaldte grafitterede Kultraadslamper med en Kultraad, der har været ophedet meget stærkt, er en Del mere økonomiske end de almindelige Kultraadslamper, men naar dog langt fra Wolfram- og Tantallamperne i Økonomi. Lamper, hvor det er Luft, der udsender Lyset. I de hidtil omtalte Lamper, hvor Lyset væsentlig udgik fra glødende faste Stoffer, maatte vi for at forøge Lysudbyttet fremfor alt forøge Temperaturen. I Buelamper, hvor det lysudstraalende Krater har en Temperatur af henved 4000°, er vi imidlertid naaet til en Grænse, som vi ikke ser Midler til at overskride, og dog er selv her den Energi, som straaler ud fra Kullet i Form af egentlige Lysstraaler kun en ganske ringe Del af den elektriske Energi, der tilføres. Da Lysudstraaling fra luftfor- mede Stoffer imidlertid følger helt andre Love end Udstraalingen fra faste Stoffer, er det tænkeligt, at man ved at bruge Luft som Lyskilde kan naa videre frem mod det Maal at faa al den anvendte Energi for- vandlet til Lysstraaler. Luft kan næppe bringes til at lyse alene ved Opvarmning, naar der ikke kommer kemiske eller elektriske Kræfter med i Spillet; deri- mod kan elektrisk Virksomhed paa forskellig Maade bringe Luft til at lyse med »koldt Lys«, d. v. s. uden at den har nogen høj Tempe- ratur (f. Eks. under den »stille Udladning« ved Lyskoste el. desl. fra Elektriser maskiner, som er omtalt S. 29). Og medens faste Stoffer ved Ophedning først kun udsender »mørke Varmestraaler« og saa efter- haanden tillige røde, gule, grønne, blaa og violette, vil en Luftart, hvorledes den end bringes til at lyse, kun udsende visse bestemte for den paagældende Luftart ejendommelige Straalearter. Lyset fra en Luftart vil altsaa ikke som Lyset fra et hvidglødende Stof fast give et sammenhængende Spektrum (se S. 276) med alle Farveovergange fra rødt til violet, men kun enkelte adskilte Lyslinjer; Brintens Spek- trum bestaar f. Eks. af en rød, en grøn og en violet Linje. — Hvad her er sagt, gælder ikke blot om Stoffer, der ved sædvanlig Tempera- tur er luftformede (som Ilt, Brint og Kvælstof) men ogsaa om de ved højere Temperaturer dannede Dampe af Metaller, Kulstof el. a.