Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

ELEKTRISK LYS 305 En skarp Grænse mellem de Belysningsmidler, hvor det er fast Stof, og dem, hvor det er Luftarter der lyser, er der ikke. En Del af en Buelampes Lys udgaar jo fra den af glødende Luftarter dannede Lysbue; i de ældre Buelamper er det kun en meget ringe Del, der kommer fra Lysbuen; men i de nyere Lamper med indelukket Bue spiller som nævnt S. 294 Lyset fra Buen en større Rolle, og særlig gæl- der dette om »fotografiske« Lamper med meget lang Lysbue. Men langt stærkere træder dog Lysbuens Lys i Forgrunden i de saakaldte Flammebuelamper eller »Effektbuelamper«, hvor Kullene er gennemtrængt med Metalsalte; naar Lampen er tændt, fordamper Me- tallet, og Metaldampen udsender et stærkt Lys, hvis Farve er for- skelligt, eftersom der anvendes det ene eller det andet Metal (Kal- cium farver Lyset gult, Strontium + rødt, Barium hvidt). \\ ~~ Det var Tyskeren Bremer, der \\\\ //// først fremstillede praktisk brugbare /// / Kul af denne Art (Effektkul). Han \\\ /// indførte tillige en særlig Lampe- konstruktion med skraat stillede Kul, mellem hvis nedadvendende V Spidser Lysbuen dannes — under- Fig. 266. tiden benyttes to Par Kul som vist Kulstæn*eraes * Bremerlampen. i Fig. 266. En Blæsemagnet (S. 220) tvinger Buen nedad, og en Skærm over den hjælper til at sende Lyset nedad. Det ene med det andet be- virker, at disse Bremerlamper kan give indtil 3 Gange saa stærkt Lys som andre Buelamper; man er naaet ned til et Wattforbrug af 0H Watt pr. Normallys (Middellysstyrke under Lampen). Da Bremerlamper i Modsætning til almindelige Buelamper giver næsten ligesaa god Lys- virkning ved \ ekselstrøm som ved Jævnstrøm, betegner de særlig for Vekselstrømsanlæg et stort Fremskridt. Flammebuelamper — med lodrette eller skraa Kul — laves nu af mange Fabrikker; de bruges dels paa Grund af deres Farve til Re- klamebelysning (»Effektbelysning«), dels paa Grund af deres stærke og økonomiske Lys paa store Pladser eller i meget store Rum. Lyset er imidlertid noget uroligt. Bremers Lampekonstruktion har givet Anledning til Fremkomsten a>f andre Lamper med skraatstillede Kul; blandt disse fortjener særlig den tyske Ingeniør Becks Lampe Opmærksomhed. I Becklampen har det ene Kul en fremspringende Rille langs den fra Lysbuen fjærneste Hide. Den nederste Ende af denne Rille støtter mod et ildfast Under- Jag, og efterhaanden som Enden af Kullet (og dermed ogsaa af Rillen) Helge Holst: Elektriciteten. 20