Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

306 ELEKTRISK LYS fortæres, glider Kullet nedad, saa at Kulspidsen stadig befinder sig paa samme Sted; en Snorforbindelse mellem de to Kul bevirker, at ogsaa den anden Kulspids bevarer sin Plads. Denne simple Buelampe uden egentligt Reguler værk anvendes bedst som Flamniebuelampe, men kan dog ogsaa benyttes med Kul uden Metalsalte. — En senere fremkommen Lampe med simpel dels mekanisk dels magnetisk Regu- lering er »Contalampen« fra Fabrikken Regina; her er ligeledes det ene Kul støttet forneden; men det har den almindelige runde Form. I Stedet for som i Bremerlamperne at lave »Elektroderne« — d. v. s. de to Ledere, mellem hvilke Lysbuen dannes — af Kul gennemtrængt med Metalsalte kan man lave dem af Metal, idet man saa paa forskellig Fig. 267. Kviksølvdamplampe. Maade forhindrer, at Elektroderne bliver stærkt ophedet og fortæres hurtigt. I Danmark har dels Kjeldsen, dels Bang taget Patenter paa saadanne Lamper, hvor næsten alt Lyset udgaar fra Metaldampe. Medens disse Lamper kun var bestemt til særligt Brug (f. Eks. Lys- behandling af Patienter), hvor deres Rigdom paa kemisk virksomme Straaler var af Betydning, har den amerikanske »Magnetitlampe« med den ene Elektrode af Kobber, den anden af en Jærnerts Magnetit fun- det Anvendelse til Gadebelysning i Amerika. En anden meget ejendommelig amerikansk Lampe, nemlig Cooper Hewitts Kviksølvdamplampe, som er omtalt S. 271, har fun- det megen Udbredelse ogsaa i Evropa. Egentlig er denne Lampe op- fundet af Tyskeren Aarons i 1896, men Hewitt har undersøgt den nærmere og gjort den praktisk anvendelig. I den skematiske Tegning S. 271 gjorde to smaa Kviksølvbeholdninger i hver sin Ende af et til- smeltet lufttomt Glasrør Tjeneste som Elektroder; men den positive Elektrode (den, der forbindes med Ledningsnettets Plusleder) kan ogsaa være af Jærn eller Kul, og Lampens Form, Anbringelse og Tæn- ding kan ændres paa mange Maader.