Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ELEKTRISK LYS
307
Fig. 267 viser en Kviksølvdamplampe. Til højre, ved den negative
Elektrode, har Røret en Udvidelse, og det er her sværtet for bedre at
uclstraale Varme. I Udvidelsens øverste Del skal de dannede Kvik-
sølvdampe nemlig fortættes og falde tilbage i Kviksølvbeholdningen.
Til venstre ses en Snor med en Ring; ved Træk i Ringen sænkes denne
Rørende saa meget, at noget Kviksølv fra den negative Elektrode kan
]øbe hen og danne en Kviksølvstræng gen-
nem Røret, naar Lampen skal tændes; naar
Ringen slippes og Kviksølvstrængen brydes,
fyldes hele Røret af Lys, der udstraaler fra
Kviksølvdampen. I en anden, af den danske
Læge Siims opfundet, Lampekonstruktion
har Røret henne over den negative Elek-
trode en meget større Udvidelse (et »Køle-
kammer«), og paa en sindrig Maade opnaas
det, at Kviksølvet, naar Kviksølvstrængen
brydes, kun langsomt trækker sig tilbage
til den negative Elektrode, saa at Røret
langsomt fyldes med Lys fra den positive
til den negative Ende.
Kviksølvdamplampen er i mange Hen-
seender en fortræffelig Lampe. I Økonomi
staar den højt over de almindelige Bue-
lamper, som den nærmest skulde erstatte;
den kræver ikke Pasning (Kulfornyelse o.
desl.) som disse; og det milde Lys, der ud-
strømmer fra det ofte meget over 1 Meter
lange Rør, blænder ikke Øjet som Lyset
fra de hvidglødende Kulspidser. Men den
nye Lampes Lys har en anden meget slem
Fejl. Da det er en Luftart — Kviksølv- Fig. 268. sammensat Lampe,
damp —, der udsender Lyset, bestaar dette som nævnt S. 304 kun af
visse bestemte Straalearter, og mellem disse mangler fuldstændig alle
røde Straaler. Som Følge heraf frembringer Lampen højst uheldige og
mærkelige Farvevirkninger; mange røde Genstande viser sig helt sorte
eller skifter fuldstændig Farve, Ansigter faar et spøgelsesagtigt Præg
°- s. v. Ikke desmindre har man i Amerika og England anvendt Lam-
pen til Belysning af Arbejdslokaler, Kajer o. desl.
Til Belysning i Rum, hvor Skønhedshensyn gør sig gældende, kan
man anvende den Lampe, som er vist i Fig. 268. Indeni en slebet Glas-
klokke (aabnet i Figuren) med talrige brydende Flader er anbragt en
20*