Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
ELEKTRISK LYS 307 Fig. 267 viser en Kviksølvdamplampe. Til højre, ved den negative Elektrode, har Røret en Udvidelse, og det er her sværtet for bedre at uclstraale Varme. I Udvidelsens øverste Del skal de dannede Kvik- sølvdampe nemlig fortættes og falde tilbage i Kviksølvbeholdningen. Til venstre ses en Snor med en Ring; ved Træk i Ringen sænkes denne Rørende saa meget, at noget Kviksølv fra den negative Elektrode kan ]øbe hen og danne en Kviksølvstræng gen- nem Røret, naar Lampen skal tændes; naar Ringen slippes og Kviksølvstrængen brydes, fyldes hele Røret af Lys, der udstraaler fra Kviksølvdampen. I en anden, af den danske Læge Siims opfundet, Lampekonstruktion har Røret henne over den negative Elek- trode en meget større Udvidelse (et »Køle- kammer«), og paa en sindrig Maade opnaas det, at Kviksølvet, naar Kviksølvstrængen brydes, kun langsomt trækker sig tilbage til den negative Elektrode, saa at Røret langsomt fyldes med Lys fra den positive til den negative Ende. Kviksølvdamplampen er i mange Hen- seender en fortræffelig Lampe. I Økonomi staar den højt over de almindelige Bue- lamper, som den nærmest skulde erstatte; den kræver ikke Pasning (Kulfornyelse o. desl.) som disse; og det milde Lys, der ud- strømmer fra det ofte meget over 1 Meter lange Rør, blænder ikke Øjet som Lyset fra de hvidglødende Kulspidser. Men den nye Lampes Lys har en anden meget slem Fejl. Da det er en Luftart — Kviksølv- Fig. 268. sammensat Lampe, damp —, der udsender Lyset, bestaar dette som nævnt S. 304 kun af visse bestemte Straalearter, og mellem disse mangler fuldstændig alle røde Straaler. Som Følge heraf frembringer Lampen højst uheldige og mærkelige Farvevirkninger; mange røde Genstande viser sig helt sorte eller skifter fuldstændig Farve, Ansigter faar et spøgelsesagtigt Præg °- s. v. Ikke desmindre har man i Amerika og England anvendt Lam- pen til Belysning af Arbejdslokaler, Kajer o. desl. Til Belysning i Rum, hvor Skønhedshensyn gør sig gældende, kan man anvende den Lampe, som er vist i Fig. 268. Indeni en slebet Glas- klokke (aabnet i Figuren) med talrige brydende Flader er anbragt en 20*