Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

310 ELEKTRISK LYS i Timen, idet Elektricitetsprisen som tidligere anført var 8 Øre pr. Hektowatttime, og vi vel kan regne Wattforbruget pr. Normallys til 3,5 ved de Kultraadslamper, man den Gang var henvist til; det elek- triske Lys var med andre Ord en udpræget Luksusbelysning. I 1910 kan en Metaltraadslampe give samme Lysmængde for 1 Øre i Timen, idet Elektricitetsprisen er 3,5 Øre pr. Hektowatttime, og Lampen bruger lidt over en Watt pr. Normallys. Til Trods for denne store Nedgang i Prisen er det elektriske Lys dog — for samme Lysstyrke — fremdeles dyrere end Gaslyset, hvis Pris ligeledes stadig er aftaget. Gode Gaslamper med hængende Gløde- net kan ved almindelige Gaspriser endog give en Normallystime for noget som Halvdelen af, hvad den koster ved Metaltraadslamper ved almindelige Elektricitetspriser (O,o4 Øre). Derimod vil Forbrugsudgiften pr. Normallystime ved Metaltraads- lamper blive betydelig ringere end ved almindelige Petroleumslamper (smign. ovenstaaende Tal med Tallene S. 284). Men hvis vi til de di- rekte Forbrugsudgifter lægger Udgifterne til Forrentning af Anlægs- kapital og til Fornyelser, saa forrykkes Forholdet stærkt til Fordel for Petroleumsbelysningen. Selv om vi for denne regner ret rigeligt til Forrentning og Amortisering af den Sum, Lamperne har kostet, og til Fornyelse af Væger, Glas m. m., naar vi dog ikke op til de tilsvarende Udgifter ved den elektriske Belysning. Der er først Lampe- fornyelsen, som ved Metaltraadslamperne kan medføre en ikke ringe Udgift. Dernæst er der Maalerlejen, som vel ikke betyder meget for de store Forbrugere, men som danner et ret anseligt Tillæg til For- brugsudgiften for mind fe Hjem, hvor der om Aftenen i Reglen kun brænder en Lampe eller to; en Maalerleje af f. Eks. 6 Kr. kan her blive mange Procent af Aarsafgiften; Maalerlejen virker med andre Ord som en Skat, der tynger haardest paa de smaa Forbrugere, og de Elektricitetsværker, der har afskaffet Maalerlejen, har derved bi- draget meget til at fremme den elektriske Belysnings Udbredelse i Hjemmene. Endelig er der Bekostningerne ved Ledningernes Indfø- relse og Anbringelse i Huset — »Husinstallationen«. Hertil maa i Al- mindelighed regnes 10—20 Kr. eller mere pr. Lampested, alt efter Installationens Art. Medregnes Udgifterne til Lysekrone eller andre Lampestel, kan man naturligvis komme meget højt op, hvis man øn- sker et pragtfuldt Udstyr. Stiller man kun beskedne Fordringer, bliver Installationsudgifterne imidlertid ikke afskrækkende selv for mindre bemidlede, navnlig naar Værket udfører Installationen mod af drags vis Betaling, som det sker nogle Steder. Men naar alt det nævnte regnes med, vil det dog under almindelige Forhold næppe kunne undgaas,