Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

ELEKTRISK LYS 311 at elektrisk Lys kommer til at koste noget mere end Petroleumslys under den Forudsætning, at den elektriske Strøm og Stenoljen skal yde samme Mængde Lys. Vi staar saaledes endnu paa det Standpunkt, at hvis det alene gjaldt om at skaffe det størst mulige Antal Normallystimer for de mindst mulige Penge, vilde der kun være faa Tilfælde, hvor det elek- triske Lys vilde blive foretrukket for andre Belysningsarter. I det følgende skal vi nu se lidt nærmere paa nogle af de mange andre Hensyn, der gør sig gældende i Praksis og som i mangfoldige Tilfælde baade under store og smaa Forhold har bragt Vægtskaalen til at synke paa det elektriske Lys’ Side, naar de forskellige Belys- ningsarters Fordele og Mangler afvej edes mod hinanden. Hvad der fremfor alt har bidraget til at skaffe det elektriske Lys Udbredelse er den store Bekvemmelighed og Renlighed i Brugen af det. For at faa en Petroleumslampe tændt maa man udføre en hel Række Manøvrer — tage en Tændstikæske frem, stryge Tændstikken, løfte Lampeglasset af, skrue paa Vægen, sætte Tændstikken til, sætte Glasset paa igen og atter skrue paa Vægen — Manøvrer, som ganske vist i bedste Fald kan gaa ret let og hurtigt fra Haanden, men rig- tignok mange Gange volder megen Tidsspilde og Ærgrelse, naar man f. Eks. skal famle rundt i Mørke efter Tændstikker, naar Glasset sid- der fast og Tændstikhovedet falder paa Tæppet, mens man tumler med Glasset, naar Vægen er skæv og giver Spids i Flammen, naar man faar Petroleum paa Fingrene o. s. v. Og andre Ulemper kan følge efter, naar Flammen, uden at man opdager det, gaar til Vejrs og soder alting til, naar Lampen pludselig gør Strejke, fordi Behol- deren er tom, naar der ved Lampens Slukning breder sig en grim Lugt i Stuen, og endelig naar Lampen skal fyldes og renses. Ved Gassen slipper man vel for en Del af disse Ulemper; men heller ikke Gasbelysningen kan i Nem hed og Renlighed maale sig med det elek- triske Lys, som straaler ud fra en tynd, indelukket Iraad, blot man drejer et lille Haandtag, og atter forsvinder ved en ligesaa let Drejning. Ikke en Gang den Ulejlighed at gaa hen til Lampen og række Haanden op til den behøver man at have. Thi man kan let indrette det saaledes, at Lampen kan tændes fra en »Hane«, som anbringes ved Døren, Skrivebordet eller Sengen — eller om det skal være ved flere Haner, anbragte hver sit Sted. Fig. 271 viser en saadan Hane for en Glødelampe. Det er en Daase- afbryder, men af simplere Bygning end den, der er fremstillet S. 212, idet her kun er to fjedrende Metalstrimler, som begge glider paa den drejelige Porcellænsklods’ Sider og ved en bestemt Stilling af denne