Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
FRA ELEKTRICITETENS BARNDOMSTID 31 Fig. 19. Udladning af en Leidnerflaske. den ydre og indre Metalbelægning i ledende Forbindelse enten ved at lægge den ene Haand paa den ydre Belægning og nærme den anden til Metalkuglen, indtil der kommer en Gnist, eller, hvis man ikke vil have noget elektrisk Stød gennem Legemet, ved en særlig Udlader, der f. Eks. kan være indrettet som vist i Fig. 19, hvor to hængsel- forbundne Metalstænger føres ved Hjælp af Glashaandtag. Leidnerflasken kaldtes undertiden Kondensatoren (o: For- tætteren), idet man tænkte sig, at Elektriciteten fra Elektrisermaskine!! saa at sige fortættedes i den. Andre Navne er Forstærkningsflasken eller Ladningsflasken. Hvor stærke Stød en Leidnerflaske kan give, afhænger dels af den elektriserende Maskine, dels af Belægningernes Stør- relse og Glassets Tykkelse; jo større Metalflader og jo tyn- dere Glas, des stærkere Stød. Derimod har Formen intet at sige. Man kan altsaa i Stedet for Ladningsflasker benytte »Ladningstavler«, hvor en Had Plade af Glas eller en anden Isolator er beklædt med Metal belægninger paa begge Sider, svarende til Fla- skens indre og ydre Belæg- ning. En Bordplade, hvorpaa der er lagt en godt tørret Glasplade med et Tinblad, som ikke naar for tæt ud til Glaspladens Rand, kan saa- ledes gøre Tjeneste i Stedet for en Leidnerflaske, saafremt Bordpladen er ledende; ellers maa der under Glaspladen lægges et Tin blad, der afledes til Jorden. — Som fælles Betegnelse for Ladningsflaske og Ladningstavle bruger man nu i Reglen Navnet Kondensator. I vore Dage dannes en Kondensator ofte af mange Lag af et iso- lerende Stof (f. Eks. Glimmer eller parafineret Papir) vekslende med tynde Metalplader (f. Eks. Tinblade); hveranden af disse sidste rager ud til den ene Side, hveranden til den modsatte. Naar nu alle de Tinblade, der rager ud til den ene Side, forbindes indbyrdes, og lige- saa de, der rager ud til den anden Side, virker det hele som en eneste Ladningstavle, dannet af en stor isolerende Plade og to Metalbelæg- ninger; men den lagdelte Kondensator tager langt mindre Plads op. Allerede med de første Leidnerflasker fik man yderst voldsomme