Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
34 ELEKTROMOTORERS ANVENDELSE Fig 32. En Drejestrømsir.otor med Tandhjulsforlag. Hjælp af Kulkoste, der glider mod Kommutatorens Kobberskinner (se S. 145 Bd. I). Dette er Motorens svage Punkt; Slid og Gnistdan» nelse ved Kostene voldte navnlig tidligere store Ulemper. Efterhaan- den er det ganske vist lykkedes at bygge Jævnstrømsmotorer, som er baade lette at passe og holdbare, naar de behandles ordentlig; men Drejestrømsmotoren, som benyttes i Vekselstrømsanlæg med Trefasestrøm, maa dog siges at have et stort Fortrin for Jævnstrøms- motoren deri, at den er fri for Kommutatoren. Paa den anden Side kan man ikke saa let som ved Jævnstrømsmotoren regulere Omløbs- hastigheden. Drejestrømsmotoren og andre Vekselstrømsmotorer er jo omtalt tidligere (S. 233—236 Bd. I). Her skal blot endnu nævnes, at ogsaa Dreje- strømsmotoreme kræver i Reglen en Igangsætningsmodstand; den kan for- bindes med Løberens Bevikling paa samme Maade som den S. 235 Bd. I omtalte Reguleringsmodstand; men man kan ogsaa i selve Løberen indlægge Igangsætningsindretninger, der af Sving- kraften sættes ud af Virksomhed, naar Løberens Fart er blevet stor nok. Hvis Elektromotorer ikke skal blive uforholdsmæssig store og kostbare i For- hold til deres Kraftydelse, maa deres Anker have et meget højt Omløbstal, og derfor kan man kun ved en- kelte Arbejdsmaskiner, hvor Bevægelsen er særlig hurtig (f. Eks. Cen- trifuger, Centrifugalpumper, Ventilatorer, Bor m. m.) uden videre lade Motorakslen ogsaa være Aksel for Maskinen. I Reglen maa der bruges Transmissioner af en eller anden Art som Remme, Snore, Tandhjuls- forbindelser o. s. v. Undertiden sammen bygges Elektromotoren som vist i Fig. 32 ved et Tandhjulsforlag med en Remskive, hvis Omløbs- tal er betydelig ringere end Motorakslens. Elektromotorers Smaahverv rundt om i Byerne og deres Virksomhed i Fabrikker. Naar der udføres et elektrisk Anlæg i en By, vil der næsten altid være et større eller mindre Antal af Borgerne, som ser deres Fordel ved at anskaffe sig Elektromotorer til et eller andet Formaal. Urtekræmmeren ønsker elektrisk Drivkraft til en Kaffe- mølle, Bageren til en Æltemaskine, Slagteren til en Kødhakkemaskine, Bogtrykkeren til sin Presse. I ethvert Værksted, hvor Træ eller Me- taller formes til Brugsgenstande, kan Elektromotorer komme til Nytte