Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
ELEKTROMOTORERS ANVENDELSE 33 avtomatisk Mekanisme, som af sig selv sørger for at udskyde Igang- sætningsmodstanden, efterhaanden som Ankeret faar Fart. Dersom en Elektromotor under sin Virksomhed bliver overbelastet, idet Modstanden i Arbejdsmaskinen af en eller anden Grund bliver meget større end normalt, kan Ankeret komme til at gaa saa lang- somt, at Ankerstrømmen bliver for stærk. Man maa da straks gribe ind paa en eller anden Maade; men hvis dette forsømmes, bør en Smeltesikring eller anden selvvirkende Afbryderindretning sørge for at afbryde Strømmen, inden dens Varmeudvikling kan naa at øde- lægge Motoren. Vi er hidtil gaaet ud fra, at Magnetiseringsstrømmen holdtes ufor- andret under en Elektromotors Virk- somhed. Ønsker man, at en Elektro- motors Omløbshastighed skal kunne forøges ud over det normale, kan dette imidlertid opnaas derved, at der i Mag- netstrømmens Ledningsgren anbringes en Reguleringsmodstand, som forøv- rigt ofte sammenbygges med Igang- sætningsmodstanden til et enkelt Ap- parat med kun én drejelig Arm. Naar man ved Hjælp af Reguleringsmod- standen svækker Magnetstrømmen og dermed Magnetismen, vokser Ankerets Omløbstal. Dette kan straks lyde noget mærkeligt, men Sagen er den, at naar Magnetismen bliver svagere, saa maa Ankeret løbe hurtigere for at bringe Modspændingen op i Nærheden af Netspændingen. Ved de moderne Motorer med Vende- poler (S. 151 Bd. I) kan man ofte opnaa Hastighedsforøgelser paa 50 Procent eller mere. I Elektromotorer ligesom i Dynamoer anvendes i Reglen Tromle- eller Cylinderanker i Stedet for Ringanker, og større Maskiner gøres flerpolede (S. 150 Bd. I). De hidtil omtalte Elektromotorer, hvor Elektromagnetbeviklingen danner en særlig Ledningsgren (Sideledning eller »Shunt«), kaldes »Shuntmotorer«. I mange Tilfælde — f. Eks. til Sporvejskørsel, til Drift af Kraner m. m. — benyttes imidlertid »Seriemotorer«, hvor selve Ankerstrømmen ogsaa passerer gennem Elektromagnetbeviklin- gen, som da maa bestaa af faa Vindinger af tyk Traad; disse Motorer har den Egenskab, at de trækker særlig stærkt, naar de gaar lang- somt, altsaa under Igangsætningen. Ved alle Jævnstrømsmotorer maa Strømmen føres til Ankeret ved Fig. 31. En Igangsætter. Helge Holst: Elektriciteten. II. 3