Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

36 ELEKTROMOTORERS ANVENDELSE Gange derved, at der gennem Hulskriften trykkes Sværte ned paa et andet Stykke Papir. I Amerika og Japan er et lignende Apparat benyttet til Tatovering. — Man kan naturligvis godt bruge Strøm fra gal- vaniske Elementer til Drivkraft for saa- danne smaa Elektromotorer, naar blot de indrettes for lav Spænding. — Noget større Elektromotorer (f. Eks. mellem x/i6 °g Ve Hestekraft) kræves til Drift af Symaskiner. Fig. 36 viser en Sy- maskine, som efter Behag kan drives ved Trædning eller ved en lille Elektro- motor, som ses under Bordpladen; til højre under denne ses Igangsætteren. Anvendes elektrisk Drift, kan man ved Fodens Tryk paa Trædebrædtet regu- lere Maskinens Hastighed, idet en lille Fig. 35. Edisons elektriske Pen. Fig. 36. Symaskine med Elektromotor. Stramrulle paa denne Maade trykkes mer eller mindre mod den del- vis glidende Rem, som forbinder Elektromotor og Maskine. I nogle Symaskiner er det dog en elektrisk Regulering, der fremkaldes ved Fodens Tryk. — Fig. 37 viser en Avtomat, hvor en Elektromotor sætter cylinderformede Skobørster i Om- drejning, naar den faar en Tiøre el. desl. Til Københavns Kommunes Elektricitetsværker var der i For- aaret 1910 — foruden Sporvogns- motorer — knyttet over 4000 Elek- tromotorer, som tilsammen kunde yde henimod 9000 Hestekræfter og derved bruge c. 8000 Kilowatt. Dette er ganske vist ikke Tredje- delen af, hvad de elektriske Lam- per repræsenterer; men paa Grund af Motorernes længere Brugstid bli- ver det helaarlige Elektricitetsfor- brug til Motorer langt mere end Tredjedelen af Lysforbruget. Des- uden findes der i Tilknytning til Frederiksbergs, Banernes, Frihavnens Værker og de private Værker et stort Antal Elektromotorer, hvis samlede Kraftydelse ogsaa maa