Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
50 ELEKTROMOTORERS ANVENDELSE land i Amerika har man i en stejl Gadestrækning indbygget et bevæge- ligt Skraaplan, som drives af 4 store Elektromotorer og befordrer tunge Fragtvogne op ad den 20 Meter (64 Fod) høje Skrænt paa en for Hesten overmaade nem og behagelig Maade. Vi maa imidlertid standse her for ikke ad disse Skraaplaner at glide ind paa Emner, der hører mere hjemme i Afsnit TX om elektrisk Kørsel og Sejlads. Elektromotorer i Landbrugets Tjeneste. Selv om det nu efter- haanden er gaaet ind i den almindelige Bevidsthed, at et elektrisk Anlæg er noget mere end blot et »Lysanlæg«, saa er det dog ved de fleste hidtil udførte elektriske Anlæg for smaa og store Byer Lyset, der spiller Hovedrollen — først og fremmest i det ydre, fordi det elek- triske Lys falder alle i Øjnene, medens Elektromotorerne virker mere i det skjulte (naar de ikke driver Sporvogne), men ogsaa i det indre, forsaavidt som det oftest er Ønsket om elektrisk Lys, der har givet Stødet til Anlæggets Oprettelse, og den langt overvejende Del af Elektricitetsforbruget de fleste Steder skyldes Lamperne. Paa Landet er Forholdet noget anderledes. Landboerne sætter na- turligvis ogsaa Pris paa det elektriske Lys’ Fortrin, baade den Skøn- hed og Hygge det bringer indenom, og den Bekvemmelighed og Tids- besparelse, det medfører ved Virksomheden i Udhusene. Men hvis Elektricitetsværkerne ikke kunde gøre andet end at lave Lys, vilde Stærkstrømsanlæg dog næppe have større Betingelser for at vinde al- mindelig Udbredelse ude i de egentlige Landsogne. Naar man allerede paa talrige store og smaa Gaarde har taget Elektriciteten i Tjeneste,, og man paa endnu mange flere venter og haaber paa Lejlighed dertil, saa er det især, fordi den elektriske Strøm ikke blot kan skaffe Lys om Aftenen, men ogsaa slide i det som en Hest i Lo og Lade Dagen igennem. Vi vil bedst faa en Forestilling om, hvor stor og mangesidig Nytte Elektriciteten kan gøre i Landbruget ved at aflægge Besøg paa en bestemt dansk Gaard, hvor den for flere Aar siden er taget fyldigt i Tjeneste, og se, hvad den udretter der. Kører man med Banen fra Odense mod Bogense, ser man nær ved Otterup det høje, slanke Møllestativ til Gaardejer Davidsens Vind- elektricitetsværk (se S. 205 Bd. I) hæve sig over det flade ensformige Landskab. Med sine fire omdrejende Møllevinger griber det en lille Del af den vældige Vindkraft, som farer hen over Sletten, og gør den til Fange inde i Gaardens Akkumulatorbatteri, hvorfra Kraften naar- somhelst kan hentes frem og sættes til at lyse eller arbejde rundt om