Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
ELEKTROMOTORERS ANVENDELSE 49 Fig. 45. Elektrisk Gadeskraaplan. og Stolen standser, naar den kommer til det herved kan det opnaas, at Knapperne ikke virker, naar en Dør staar aaben. Ved Skaktdøren er endvidere anbragt elektromagnetiske Dør- laase, som ved Ledninger staar i Forbindelse med Kælderapparatet; men disse Kontakter, Laase og Trykknapper er saa ogsaa de eneste elektriske Indretninger foroven; alt det øvrige findes nede ved Spillet. Den svage Strøm, som sluttes ved Tryk paa en Knap, virker hernede dels paa et Relæ (se S. 93 Bd. I), som sørger for at slutte Stærkstrøm- men til Motoren, dels paa et andet Relæ, som afbryder Ledningen til alle Knapperne, men i Stedet byder Svagstrømmen en anden Vej, saa at den ikke ophører, fordi Knappen slippes. Et Kontaktapparat, som drejes af Spillet, ændrer under Elevator- stolens Vandring Led- ningsforbindelserne ; herved kan det opnaas, dels at et Tryk paa f. Eks. anden Sals Knap bringer Stolen til at gaa ned, hvis den forud staar paa tredje eller fjerde Sal, men op, hvis den staar ved første Sal eller i Stuen, dels at Strømmene afbrydes, ønskede Sted. Hvor det gælder om at befordre store Menneskemængder til Vejrs, gaar det for langsomt med en enkelt Elevatorstol. Man kan da i Stedet anvende en hel Kreds af Elevatorstole, som er i stadig Bevægelse — opad i én Skakt og nedad i en anden — og med saa ringe Fart, at Folk kan staa paa under Bevægelsen. I Københavns Raadhus findes en saadan elektrisk »Paternoster-Elevator«. Hvor Pladsen tillader det, kan man føre Folk skraat til Vejrs ved brede i sig selv tilbageløbend© »Transportbaand«, der af en Elektromotor ved Kæder, Tandhjul eller andre Midler stadig føres rundt i sin egen Retning og paa én Stræk- ning gaar skraat til Vejrs med saa ringe Hældning, at man let kan staa fast. Forøvrigt kan Baandets Overflade være ujævn, saa at Fød- derne ikke let glider, eller det kan endogsaa have Trappetrin, saa at vi faar en »elektrisk Trappe« i Stedet for et »elektrisk Skraaplan«. Be- vægelige Skraaplaner benyttes ogsaa ved Losning og Ladning. I Cleve- Helge Holst: Elektriciteten. II. 4