Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

48 ELEKTROMOTORERS ANVENDELSE bevæge sig, med mindre alle Døre er lukkede; holdes en Skaktdør eller selve Elevatorens Dør aaben, hjælper det ikke, hvor meget man trykker paa Knapperne; og omvendt vil Elevatoren straks gaa i Staa, der- som man under Farten aabner dens Dør. Endvidere kan det nævnes, I’i g 44. Trykknap-Elevator. at saa længe Elevatoren er under Vejs til eller med Passagerer, bryder den sig slet ikke om andre Passagerers Kalden. Kun i det Øje- blik, medens man inde i Elevatoren betænker sig paa at sætte den i Gang eller omvendt betænker sig paa at aabne Døren og gaa ud, naar den er standset, kan man (ved nogle Elevatorer) blive narret og sat paa ufrivillig Rejse — hvilken man dog let kan standse ved at aabne Elevatordøren. Skønt det i Virkeligheden ikke er nogen A and, men en Mekanik og tilmed en i al sin Sindrighed forholdsvis simpel Mekanik, der faar Elevatoren til at bære sig tilsyneladende saa fornuftigt ad, vilde en nærmere Beskri- velse af Ordningen dog blive for vidtløftig; her skal blot gøres nogle faa Bemærkninger derom, idet vi herved holder os til en dansk Konstruktion af Trykknapelevatoren (Fabrik- ken »Titan«s). — Fig. 44 viser, hvorledes Ele- vatorstolen er ophængt og afbalanceret ved en Modvægt; Elevatorstolens Tov gaar op over en Trisse, ned omkring en Tromle i et i Kælderen anbragt Apparat (Elevatorspillet), derfra op over en anden Trisse og ned til Modvægten. Kælderapparatet indeholder for- uden Tromlen en Elektromotor, der driver den, en avtomatisk Ind- og Udskyder af Igang- sætningsmodstand, en Strømvender, der ved at omskifte Retningen af Elektromotorens Ankerstrøm forandrer Elevatorstolens Bevæ- gelsesretning, en selvvirkende Bremse og ende- lig de elektriske Apparater, som bringer Ele- vatoren til at lystre Trykknapperne. Lednin- gerne op til Trykknapperne har alle en fælles Tilbageledning, som er ført gennem Kontak- ter ved Elevatordøren og alle Skaktdørene;