Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ELEKTROMOTORERS ANVENDELSE
55
somhelst i Stald, Lade, Brændehus o. s. v. En Lampe med meget lang
bevægelig Ledning, der kan sluttes til Stikkontakter forskellige Steder,
gør det muligt at lyse op, hvor der ingen faste Lamper findes — inde
i Hjørner og Kroge og udenfor Husene.
Det er umiddelbart indlysende, at et Elektricitetsværk, som kan
udrette alt det, der foran er nævnt, maa være herligt at have paa en
Gaard ikke blot for Ejeren, men ogsaa for Tjenestefolkene, der slipper
for meget af det strængeste og ubehageligste Arbejde. Tillige med-
fører det store Besparelser paa forskellige Omraader. Der spares Pe-
troleum til Lamperne, Betaling til Mølleren, naar Strømmen, som det
var Tilfældet paa den omtalte Gaard, driver en Kværn, endvidere
Leje af og andre store Udgifter til et Damptærskeværk, meget Kraft-
foder til Hestene og megen Arbejdsløn for Ekstrahjælp; i mange Til-
fælde, hvor der er Spørgsmaal om man skal holde en Hest eller en
Karl mere eller mindre, kan Indførelsen af elektrisk Drift gøre Ud-
slaget og derved bringe Besparelsen i Hestehold og Folkehold op i
mange hundrede Kroner. Til saadanne direkte Besparelser kommer
endvidere den store Fordel, at det elektriske Anlæg giver større Herre-
dømme over Gaardens Drift, gør det muligt at gøre denne mere in-
tensiv og derved skaffe større Indtægt.
Da et Vindelektricitetsværk imidlertid koster adskillige tusind
Kroner — det her omtalte havde med Lamper og Elektromotorer
kostet henimod 8000 Kr. —, og der altid vil løbe nogle Driftsudgifter
paa, navnlig naar Værket bliver ældre og Reparationer og Fornyelser
ikke helt kan undgaas, vil det alligevel kun kunne betale sig at an-
lægge et saadant Gaardværk, naar det ikke blot passes omhyggeligt,
men ogsaa bliver udnyttet godt og fyldigt. Det vil naturligvis bidrage
til at fremme Rentabiliteten, om Værkets Virkefelt kan strækkes ud
over den enkelte Gaards Omraade.
Noget saadant skete netop ved det omtalte Gaardværk, idet der
fra Gaarden førtes en over 300 Meter lang Ledning hen til en 2-Hestes
Elektromotor hos en Hjulmand, som paa denne Maade fik elektrisk
Drivkraft til en Jærn- og en Trædrejebænk, en Jærn- og Træbore-
maskine og en Baandsav. Tidligere havde Hjulmanden selv en Vind-
mølle, som uden Elektricitetens Mellemkomst drev hans Maskiner;
men han var ikke meget tilfreds med den Drivkraft. Paa en Gaard
kan en Ordning af denne Art ofte gøre god Fyldest, om man end langt
fra naar den Fuldkommenhed i Arbejdet, den Frihed med Hensyn
til Tid og Sted for Maskinernes Virksomhed og den Mangesidighed i
Vindkraftens Anvendelse, som opnaas, naar den opsamles og omformes
ad elektrisk Vej; men det passer daarligt for en Haandværker, at han,