Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

56 ELEKTROMOTORERS ANVENDELSE fordi der er god Vind, skal sørge for at faa saa meget svært Maskin- arbejde som muligt sat i Gang, medens hans Maskiner i vindstille Dage helt nægter at arbejde, selv om han har nok saa meget paatrsen- gende Arbejde liggende; heller ikke er det rart, at et Bor eller en Sav pludselig tager stærk Fart ved et Vindstød for saa i næste Øjeblik at holde stille. Nu er det ganske anderledes; naar Elektromotoren bruges, løber den lige hurtigt, enten den har meget eller lidt at trække; og naar den ikke bruges, staar den dér og venter, altid rede til at tage fuld Fart med faa Sekunders Varsel, man skal blot dreje Igangsætte- rens Haandtag. At det er den ustadige Vind, der yder Drivkraften, vil slet ikke mærkes, med mindre et særlig langvarigt Vindstille en Gang skulde forhindre Værket i at yde den forholdsvis ringe elek- triske Energi, en saadan lille Haandværksvirksomhed lægger Beslag paa. Tænkte man sig, at den 2-Hestes Elektromotor arbejdede med fuld Belastning 10 Timer om Dagen, vilde den rigtignok bruge hen- imod 20 Kilowatttimer paa en Dag og altsaa ved en Elektricitets- pris af 20 Øre pr. Kilowatttime kræve en Dagløn af henimod 4 Kr. Men i Virkeligheden viste det sig, at Hjulmanden ved den angivne Elektricitetspris det første Aar ikke brugte Drivkraft for mere end henimod halvhundrede Kroner, svarende til langt under 1 Kilowatt- time som gennemsnitligt dagligt Forbrug, til Trods for at Hjulman- den havde fuldt op af Arbejde. Forbruget er selvfølgelig yderst for- skelligt i forskellige Værksteder: men de anførte Talangivelser kan dog maaske give et Begreb om, at i Sammenligning med det Forbrug, der svarer til stadig fuld Belastning af Elektromotoren, kan det virke- lige Forbrug blive meget ringe ved ujævn Værkstedsdrift, hvor Mo- toren ikke bruges til Stadighed og kun sjældent arbejder med fuld Kraft. Forholdene ved det her omtalte Elektricitetsværk afgiver et smukt Eksempel paa et Forbund mellem Landbrug og Smaaindustri, som Elektriciteten kan give Anledning til. I andre Tilfælde kan det være et Par Nabogaarde, som slutter sig sammen om Bygning og Ud- nyttelse af et Vindelektricitetsværk. X Vrangstrup nær Ringsted har to Gaarde paa 75 og 80 Tdr. Land i Fællesskab anlagt et saadant Værk. Den ene Gaardejer passer Møllen, den anden Strømtavlen, og Arbejdet dermed er ikke større end det, som det kvindelige Perso- nale før havde med at holde Lamper og Lygter i Orden. Hver Gaard har 50 Lamper og 2 Elektromotorer, 1 paa 4% og 1 paa iy2 Heste- kræfter, som anvendes til Tærskning, Maling, Hakkelseskæring m. m. Driftsudgifterne har i de 4 Aar, Værket har været i Virksomhed, gennemsnitlig kun været 30—40 Kr. for den ene Gaard, og skønt