Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
ELEKTROMOTORERS ANVENDELSE 57 Værket har kostet 7400 Kr. i Anlæg foruden Installation af Lamper og Elektromotorer, mener Ejerne, at Anlægget har svaret godt Reg- ning. Ogsaa Værket i Otterup har givet fuldt tilfredsstillende økonomi- ske Resultater, og i dets 6 Leveaar har Vindens Lunefuldhed ikke voldt nogen alvorlig Ulempe ved de omtalte Arbejder. Naturligvis kan den elektriske Strøm fra et privat Vindelektrici- tetsværk ogsaa paa endnu andre Maader gøre Nytte udenfor den en- kelte Gaard. Den kan bruges til at oplyse flere nærliggende Huse, navnlig naar der anvendes Wolframlamper, som tærer forholdsvis lidt paa Batteriets Forraad. Den kan vel ogsaa yde Drivkraft til Tærskning m. m. paa et Par Nabogaarde til Ejerens; eller 3 Gaarde kan slaa sig sammen om et Værk. Men et ret stort Anlæg kan det næppe betale sig at udføre som Vind- elektricitetsværk uden Reservekraft og med Pasning af Gaar- dens Ejer. Hvor det drejer sig om at skaffe elek- trisk Drivkraft til Fig. 51. En Elektromotor driver en Hakkelsemaskine. meget store Gaarde paa flere hundrede Tdr. Land og maaske tillige Lys til en stor Hovedbygning, kan man ikke nøjes med Vinden alene som Kraftkilde; man maa enten benytte et Vindelektricitetsværk med Reservekraft eller helt opgive at bruge Vindkraft. Mange Steder findes jo i Forvejen enten et fast Dampkr af tanlæg, hvorfra flere Ma- skiner drives ved mekaniske Transmissioner eller i det mindste et Lokomobil, som driver Tærskeværket. Ved Indførelse af elektrisk Drift bliver det imidlertid muligt at faa langt flere Maskiner rundt om paa Gaarden drevet fra en fælles Dampmaskine el. desl., at blive langt mere Herre over Driften, at undgaa meget Kraftspild o. s. v. Ved Forsøg paa Høvdinggaard ved Præstø fandt man saaledes, at der til Tærskning ikke brugtes mere end det halve Kul og tærskedes mere Korn ved elektrisk Drift fra en faststaaende Dampmaskine end ved umiddelbar Lokomobildrift. Paa store Gaarde kan der findes endnu flere Virkefelter for Elek- triciteten end paa smaa. Den »elektriske Hestestrigling«, som er vist i Fig. 52 passer saaledes særlig for et Sted, hvor der er mange Heste. Paa Billedet er en cylindrisk Striglebørste ved en lang bøjelig Aksel