Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

64 ELEKTROMOTORERS ANVENDELSE Fig. 56. Elektrisk Stenboremaskine. Og naar Borehullerne er dannet og forsynet med Sprængstof, kan Sprængningen udføres ved elektrisk Strøm, efter at alle har fjærnet sig langt bort fra Sprængstedet. Hvor det er Kul eller endnu blødere Mineralier, der skal brydes, kan elektrisk drevne Save eller andre Apparater hjælpe til ved Brydningen. Der er dog adskillige praktiske Vanskeligheder, som har hæmmet Indførelsen af elektrisk Bjærg værksdrift. Det kan f. Eks. nævnes, at det ikke er let at lave elektriske Stenboremaski- ner; Boremaskiner som den, der er vist i Fig. 56, skal dog have gjort god Fyldest ved Tunnelbyg- ninger i de østrigske Alper — I Kulgruber, hvor der ofte danner sig Grubegas, kan Gnistdannelsen ved Elektromotorernes Børster og i Afbrydere give An- ledning * til Eksplosioner, og det bliver derfor nød- vendigt at indføre særlige Beskyttelsesmidler heri- mod. Ved Trefasemotorer- ne undgaas den nævnte Kilde til Gnistdannelse, og disse Elektromotorer egner sig i det hele taget bedre for Grubedrift, idet ■de lettere kan indkapsles i et vandtæt Hylster, saa at de endogsaa kan arbejde helt nedsænkede i Vand. Ikke blot Elektromotorer men ogsaa elektriske Glødelamper kan i Kulgruber medføre Farer, idet Grubegassen kan antændes af den glødende Traad, hvis Glasbeholderen slaas i Stykker. Imidlertid er elektrisk Drift i de sidste Aar i større eller mindre Omfang blevet indført i mangfoldige Bjærg værker rundt om i Verden. I Norge faar saaledes Røraas Kobbergruber elektrisk Drivkraft fra Kur- aasfossen. Der kan næppe være Tvivl om, at den elektriske Drift efter- haanden vil sejre saa at sige overalt og bidrage til at gøre Arbejdet i Jordens Indre mindre besværligt og farefuldt; tillige vil den gøre det muligt for os at fortsætte Arbejdet ned til hidtil uopnaaelige Dybder, og derigennem f. Eks. bevirke, at Stenkullene ikke saa hurtigt slipper op.