Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
40 DEN ELEKTRISKE STRØM Lidt Kemi. I det galvaniske Element er det kemisk Virksomhed, der holder Strømmen i Gang. Som Indledning til Beskrivelsen af Ele- mentet vil en lille Smule Kemi derfor være nyttig. En Del af den Kemi, vi behøver, kan vi lære ved Hjælp af en lille Flaske stærk Svovlsyre, en Zinkplade og et Prøveglas eller Reagens- glas (herved forstaas et saadant rørlignende Glas som det, der ses i Fig. 26 med Bunden i Vejret). I et Glas, hvor der staar Vand til en Højde af et Par Tommer, hælder vi Svovlsyren i en fin Straale, indtil Væskehøjden i Glasset er steget med en Tiendedel. Under Blandingen udvikles der Varme, saa at den dannede fortyndede Svovlsyre er varm. Det er netop for at undgaa en altfor stærk og pludselig Varmeudvikling, at man maa hælde Van- det i Svovlsyren. I det hele taget er stærk Svovlsyre en Væske, som man bør om- gaas med stor Forsigtighed; ved at stikke en lille Pind ned i den vil man straks faa en gavnlig Respekt for den; Pinden bli- ver nemlig helt sort. — Af Zinkpladen brækker man med en Knibtang nogle Smaastykker, som man kommer i den nogenlunde afkølede fortyndede Syre. Der vil da begynde at stige en hel Mæng- de smaa Luftbobler op fra Zinken. Disse Bobler kan man let opfange i Prøve- glasset, idet man fylder dette helt med Vand, dækker dets Munding med et Stykke Papir, vender det om, dypper Mundingen ned i Syren, hvor Papiret let gaar af, og fører Mundingen hen over Zinkstumperne. En Del af Luftboblerne stiger da op i Prøveglasset, hvor Luften efter- haanden fortrænger V andet. Naar Glasset er fuldt af Luft, tager man det op, stadig med Mundingen nedad, og holder en Tændstik til Mun- dingen. Luften i Prøveglasset tændes da, og man vil, naar det ikke er for lyst udenom, kunne se en svagt lysende Flamme indeni Glasset. Heraf kan man slutte, at det ikke er almindelig (atmosfærisk) Luft, der er kommet fra Zinken, men derimod en særlig Slags Luft. Hvis Luften i Glasset er blevet blandet med atmosfærisk Luft, vil Antæn- delsen ikke foregaa roligt, men der vil ske en lille Eksplosion, som giver et pibende Knald. Den Luft, som stiger op fra Zinken er en Luftart, der i Danmark kaldes Brint, i Norge Vandstof eller Hydrogen. Denne Luftart er en væsentlig Bestanddel af almindeligt Vand. Rent (destilleret) Vand