Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DEN ELEKTRISKE STRØM
41
er nemlig en kemisk Forbindelse af de to Luftarter Brint og 111
(norsk: Surstof eller Oxygen) i et saadant Forhold, at af 9 Pund
Vand er 1 Pund Brint og 8 Pund Ilt; da Brinten er 16 Gange saa let
som Ilten, vilde Brinten imidlertid fylde dobbelt saa meget som Ilten,
hvis vi adskilte noget Vand i disse to Bestanddele og opsamlede hver
i sit Rum — I den atmosfæriske Luft, hvori vi lever, findes der ikke
nævneværdige Mængder af Brint, men derimod er en Femtedel af den
atmosfæriske Luft Ilt, og det er denne Luft, som nærer saa vel vort
Aandedræt som Forbrændingen i en Lampe eller en Kakkelovn. Det,
der foregaar, naar Brinten i Prøveglasset tændes og brænder, er netop,
at den under Udvikling af Varme forener sig med Ilten i Luften til
Vand. — Medens Ilt er lidt tungere end atmosfærisk Luft, er Brint
14—15 Gange saa let som denne, d. v. s. en Kubikfod atmosfærisk
Luft vejer 14—15 Gange saa meget som en Kubikfod Brint; hvis man
holder det brintfyldte Prøveglas med Mundingen opad, vil Brinten
derfor hurtig forsvinde, idet den stiger til Vejrs, og der i Stedet syn-
ker atmosfærisk Luft ned i Glasset.
Svovlsyre er en kemisk Forbindelse af de tre Stoffer Svovl, Ilt og
Brint, der hver for sig ligesom Zinken er »Grundstoffer«, som ikke
ved noget Middel, vi kender, kan adskilles i simplere Stoffer; de be-
staar hver for sig kun af en enkelt Slags Atomer, medens Svovlsyren
bestaar af Molekyler samlede af 1 Svovlatom, 4 Iltatomer og 2 Brint-
atomer (S. 19).
Naar Svovlsyren kommer sammen med Zinken, saa foretrækker
Svovlet og Ilten at være i Forbindelse med Zink fremfor med Brint;
denne slippes løs, og Svovlet, Ilten og Zinken danner en ny kemisk
Forbindelse, som hedder svovlsurt Zinkilte, eller Zink vitriol eller
Zinksulfat, og samtidig udvikles der Varme; Zinkvitriolens Molekyler
bestaar af 1 Svovlatom, 4 Iltatomer og 1 Zinkatom; dette sidste har
altsaa erstattet 2 Brintatomer. Da Zinkvitriolen holdes opløst af Væ-
sken, ser man ikke noget til den; man ser blot, at der stiger Brint-
bobler op fra Zinkstykkerne, medens disse efterhaanden svinder bort.
Hvis Væsken dampes bort, efter at der er opløst en Del Zink, vil det
dannede Zink vitriol imidlertid blive tilbage som hvide Krystaller; Ind-
dampningen bør dog ikke foretages i et Prøveglas over Ilden.
Zinks Opløsning i Svovlsyre er et enkelt Eksempel paa den meget
almindelige kemiske Proces, at en Syre opløser et Metal. Det
fælles for de forskellige Syrer — som f. Eks. Svovlsyre, Saltsyre, Sal-
petersyre — er netop, at de indeholder Brint, som under visse Om-
stændigheder kan ombyttes med Metal. Det, der kommer ud paa denne
Maade kaldes i Kemien et Salt. Zink vitriol er altsaa et Salt. Et