Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

120 ELEKTROKEMISK INDUSTRI X. ELEKTROKEMISK INDUSTRI. Galvanisk Metalplettering og Galvanoplastik. — Forskellige elektrokemiske Virksomheder (Fremstilling af Soda, Metaller, Karbid, Ozon, Kvælstofgødning m. m.) Galvanisk Metalplettering og Galvanoplastik. Det er S. 54 Bel. 1 omtalt, at en elektrisk Strøm, der ledes gennem Kobber vitriolopløs- ning fra en Kobberstrimmel til en Metalgenstand, bevirker, at Kobber- strimlen opløses og derved svinder ind, medens Metalgenstanden over- trækkes med et Kobberlag af voksende Tykkelse; man siger, at Kob- beret »udfældes« paa Genstanden. Kobberlaget kan efter Omstændig- hederne (f. Eks. eftersom Genstanden er ren eller noget fedtet) sætte sig fast paa eller være til at løsne fra Genstanden. I sidste Tilfælde fremviser Kobberlagets Inderflade et nøjagtigt Aftryk af Genstandens Overflade, blot er Aftrykket »negativt«, d. v. s. Fordybninger er gen- givet som Forhøjninger og omvendt. Med disse Kendsgerninger som Grundlag fremvoksede allerede for 60—70 Aar siden to betydningsfulde elektriske Industrigrene, der har faaet Navnene galvanisk Metalplettering eller Galvanostegi (Overtræk- ning med fastsiddende Metallag) og Galvanoplastik (Tilvejebringelse af Metalaftryk). Ved den galvaniske Metalplettering eller »Elektro- plettering« er det i Reglen ikke Kobber, man vil have udfældet paa en Genstand, men andre Metaller, f. Eks. Sølv, Guld eller Nikkel. Frem- gangsmaaden er imidlertid den samme som ved Kobberudfældning, blot anvendes i Stedet for Kobbervitriol andre Væsker, som indeholder Sølv, Guld eller Nikkel, og en Strimmel, Stang eller Plade af samme Metal erstatter Kobberstrimlen. De saakaldte Pletsager er Genstande af billigt Metal — f. Eks. Ny sølv —, der er forsølvet paa denne Maade. Den galvaniske Fornikling har i de sidste 10—20 Aar paa Grund af Cykleindustriens Udvikling faaet stor Betydning. Fig. 99 viser Strømmens Gang under galvanisk Metaludfældning. I en Kumme med Sølvopløsning hænger Skeer og Gafler, idet de ved tynde Metaltraade er fastgjort til en Metalstang. Denne er ved en Led- ningstraad forbundet med den negative Pol af et galvanisk Element eller Batteri, medens den anden Metalstang, hvorfra der hænger en Sølvplade ned i Væsken, er forbundet med den positive Pol, Strøm- men gaar da, som Pilene viser, og fører Sølv fra Pladen til Genstandene. — Det Metal, hvorfra Strømmen træder ud i Væsken — altsaa her Sølvpladen —, kaldes Anoden; det Metal, ved hvilket den atter