Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ELEKTROKEMISK INDUSTRI
139
udførte gennem en lang Aarrække omfattende Forsøg efter denne
Metode saavel med Potteplanter som med dyrkede Jordstykker, og
da Resultaterne i mange Tilfælde syntes overordentlig lovende, blev
Metoden indført i større Stil et Par Steder, men kun for en kort Tid,
da Elektricitetsfrembringelsen ved Elektrisermaskiner var besværlig
og upraktisk, og Traadnettet, der maatte anbringes tæt over Plan-
terne, hæmmede Markarbejdet.
Disse Ulemper er imidlertid fjærnede ved et Anlæg, som for nogle
Aar siden indrettedes paa et Gods i Nærheden af Birmingham. Her
anvendtes en af en 2 Hestes Petroleumsmotor dreven Dynamo som
Strømkilde; ved et Induktionsapparat bragtes Spændingen op fra 220
til 100 000 Volt, og ved et System af Ligerettere (S. 271 Bd. I) for-
vandledes Vekselstrømmen fra Induktionsapparatet til ensrettet Strøm.
Ved denne høje Spænding kunde Metaltraadsnettet anbringes saa højt
over Marken, at Kornlæs kunde køre under dem, og med saa vide
Masker, at det ikke blev meget kostbart. Til en Mark paa hen ved 8
Hektar (ca. 14 Tdr. Land) krævedes kun godt en Snes Bæremaster;
mellem disse udspændtes temmelig svære Telegraftraade, og paa tværs
af dem med 35 Fods Mellemrum de egentlige Udladningstraade —
tynde galvaniserede Jærntraade, hvorfra Elektriciteten siver ud, om
Natten med en svag Lysning.
Ogsaa fra dette Anlæg fremkom der meget gunstige Beretninger,
som bevirkede, at Sagen blev taget op baade i Tyskland og andet-
steds i England. Men som det fremgaar af en Beretning af Professor
Fr. Weiss, der nærmere har underøgt Sagen (Tidsskrift for Landøko-
nomi 1910) har Erfaringerne fra de sidste Aar været lidet opmuntrende.
Det kan vel endogsaa være tvivlsomt, om der overhovedet sikkert er
paavist nogen Virkning, som ikke kan skyldes andre Aarsager end
Elektriseringen, og i hvert Fald ved man ikke, hvilke Vejr-, Jord-
bunds- og Gødningsforhold, der betinger en gunstig eller ugunstig
\ irkning af Elektriseringen. Uklarheden herover staar i Sammenhæng
med vor Uvidenhed om, paa hvad Maade de elektriske Udladninger
indvirker paa Planten. Sikkert er det, at de Stofmængder, den elek-
triske Strøm, der ledes gennem Planten fra Top til Rod eller omvendt,
kan føre med sig ved sin umiddelbare elektrokemiske Virkning, er
højst ubetydelige. Ved det omtalte Anlæg kunde Dynamoen næppe
yde en Strøm af halvanden Amperes Styrke; idet Spændingen sattes
op fra 220 til 100 000 Volt, maatte Strømstyrken gaa ned under O,oo3
Amp., fordelt over den hele Mark. Som angivet S. 68 Bd. I kan en
Strøm af 1 Amp. udskille 1,2 Gram Kobber af en Væske i Timen; af
andre Stoffer faar man andre Vægtmængder, undertiden noget mere,