Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
ELEKTROKEMISK INDUSTRI 139 udførte gennem en lang Aarrække omfattende Forsøg efter denne Metode saavel med Potteplanter som med dyrkede Jordstykker, og da Resultaterne i mange Tilfælde syntes overordentlig lovende, blev Metoden indført i større Stil et Par Steder, men kun for en kort Tid, da Elektricitetsfrembringelsen ved Elektrisermaskiner var besværlig og upraktisk, og Traadnettet, der maatte anbringes tæt over Plan- terne, hæmmede Markarbejdet. Disse Ulemper er imidlertid fjærnede ved et Anlæg, som for nogle Aar siden indrettedes paa et Gods i Nærheden af Birmingham. Her anvendtes en af en 2 Hestes Petroleumsmotor dreven Dynamo som Strømkilde; ved et Induktionsapparat bragtes Spændingen op fra 220 til 100 000 Volt, og ved et System af Ligerettere (S. 271 Bd. I) for- vandledes Vekselstrømmen fra Induktionsapparatet til ensrettet Strøm. Ved denne høje Spænding kunde Metaltraadsnettet anbringes saa højt over Marken, at Kornlæs kunde køre under dem, og med saa vide Masker, at det ikke blev meget kostbart. Til en Mark paa hen ved 8 Hektar (ca. 14 Tdr. Land) krævedes kun godt en Snes Bæremaster; mellem disse udspændtes temmelig svære Telegraftraade, og paa tværs af dem med 35 Fods Mellemrum de egentlige Udladningstraade — tynde galvaniserede Jærntraade, hvorfra Elektriciteten siver ud, om Natten med en svag Lysning. Ogsaa fra dette Anlæg fremkom der meget gunstige Beretninger, som bevirkede, at Sagen blev taget op baade i Tyskland og andet- steds i England. Men som det fremgaar af en Beretning af Professor Fr. Weiss, der nærmere har underøgt Sagen (Tidsskrift for Landøko- nomi 1910) har Erfaringerne fra de sidste Aar været lidet opmuntrende. Det kan vel endogsaa være tvivlsomt, om der overhovedet sikkert er paavist nogen Virkning, som ikke kan skyldes andre Aarsager end Elektriseringen, og i hvert Fald ved man ikke, hvilke Vejr-, Jord- bunds- og Gødningsforhold, der betinger en gunstig eller ugunstig \ irkning af Elektriseringen. Uklarheden herover staar i Sammenhæng med vor Uvidenhed om, paa hvad Maade de elektriske Udladninger indvirker paa Planten. Sikkert er det, at de Stofmængder, den elek- triske Strøm, der ledes gennem Planten fra Top til Rod eller omvendt, kan føre med sig ved sin umiddelbare elektrokemiske Virkning, er højst ubetydelige. Ved det omtalte Anlæg kunde Dynamoen næppe yde en Strøm af halvanden Amperes Styrke; idet Spændingen sattes op fra 220 til 100 000 Volt, maatte Strømstyrken gaa ned under O,oo3 Amp., fordelt over den hele Mark. Som angivet S. 68 Bd. I kan en Strøm af 1 Amp. udskille 1,2 Gram Kobber af en Væske i Timen; af andre Stoffer faar man andre Vægtmængder, undertiden noget mere,