Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

138 ELEKTROKEMISK INDUSTRI gøreisen af Fremtidsdrømmen om, at Norge skal blive et af Verdens store Industrilande — et Industriland af en ny Art uden rygende Fa- briksskorstene og Menneskers Sammenhobning i Storbyer, et Land, hvor Raastofferne tvinges sammen til nyttige Forbindelser, Metallerne uddrages af Malmen, Jærnet smeddes og Træet skæres, alt ved Kræf- ter, som vindes og virker rundt om ved Fjæld og Fjord, uddraget af Fossernes brusende Vandmasser og ført gennem elektriske Ledninger til Maskiner og Smelteovne. Ogsaa i andre Lande er der imidlertid bygget eller projekteret An- læg til Udvinding af Luftens Kvælstof dels efter samme eller lignende Metoder som i Norge, dels efter en helt anden Metode, som for nogle Aar siden er angivet af Tyskeren Franke, og som beror paa, at Kvæl- stof, der ledes hen over ophedet Kalcium-Karbid, optages af dette under Dannelsen af et til Kvælstofgødning egnet Stof, »Kalkkvælstof«. Da baade Karbidets Dannelse og dets senere Ophedning foregaar ved elektrisk Opvarmning, hører ogsaa denne Kvælstofvinding ind under den elektrokemiske Industri. Foruden at lade de elektriske Kræfter tilberede Gødningsstoffer til Brug for Planterne kunde man ogsaa forsøge at lade dem virke di- rekte paa Planterne, fremmende den kemiske Virksomhed, som be- tinger deres Vækst og Udvikling. Saadan »E lek trokult ur<< er søgt iværksat paa mange forskellige Maader. Nogle Eksperimentatorer nedgravede to Metalplader i nogen Af- stand fra hinanden og forbandt dem hver med sin Pol af en Strøm- kilde; den elektriske Strøm, som derved opstod gennem Jorden mel- lem Pladerne, skulde da virke paa Planterødder her. Andre søgte at naa samme Maal blot ved at forbinde de nedgravede Plader ved en Ledningstraad og lade Pladerne være af hver sit Metal (Zink og Kobber), saa at de selv sammen med den fugtige Jord dannede et strømfrem- bringende galvanisk Element. Atter andre har prøvet at lede Strøm- men gennem Plantens overjordiske Del ved at stikke strømtilledende Kroge eller Naale ind paa passende Steder. Det er dog lidet eller intet, man har naaet ad disse Veje; snart har Strømmen været for svag til at gøre Virkning, snart har den været saa stærk, at den har gjort Skade. En anden Gruppe af Forsøg gaar ud paa at tilvejebringe en stor elektrisk Spændingsforskel mellem Planterne og et over dem udspændt Metaltraadsnet, idet Nettet forbindes med den ene Pol (»Konduktor«) af en Elektrisermaskine, hvis anden Pol er afledet til Jorden; den stille Udladning, som opstaar mellem Nettet og Planternes Spidser, naar Maskinen sættes i Virksomhed, skulde saa paa en eller anden Maade paavirke Planterne. Den nu afdøde finske Professor Lemstrøm