Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ELEKTROKEMISK INDUSTRI
137
til Stadighed kan føre henimod 50 Kubikmeter pr. Sekund, medens
der sikres en Vandføring i Tinnelven af 90 Kubm. pr. Sek. i den vand-
fattigste Tid. Kraftværksanlæg ved Tinnelven (Tinnfos, Svælgfos og
Lienfos) og ved Maaneelven (Rjukanfosserne). Oprettelsen af Salpeter-
fabrikker ved Notodden og ved Saaheim. Anlæggelse af Vestfjords-
og Tinnsø—Notodden-Banen (se S. 107).
I Salpeterfabrikken ved Notodden var der i 1909 anbragt 36 Birke-
land-Eycle’ske Ovne, hvoraf de 32 fik Strøm fra Svælgfos, de 4 fra
Tinnfos. — Langt mægtigere er Fabriksanlæggene ved Saaheim, hvor
Fig. 111. De elektriske Ovne i Notodden Salpeterfabrik.
Kraften fra Rjukan skal udnyttes; som nævnt S. 244 Bd. I vil de to
Kraftværker Rjukan I og Rjukan II, hvoraf det første er fuldført i
1911, tilsammen anvende ca. 250 000 Hestekræfter fra Fosserne. Af-
standen fra Kraftværk I til Fabrik er ca. 5 Km., hvilken Vej Kraften
føres gennem 60 Aluminiumsledninger. I Saaheim anvendes over-
vejende Schönherr’ske Ovne.
Tilsammen udgør alle disse storslaaede Anlæg vistnok Verdens
mægtigste elektrokemiske Foretagende. For de paagældende Egne
betyder de en stærk Opblomstring; ved Notodden er der i de sidste
Aar fremvokset en hel lille By, og endnu større bliver Opsvinget for
den øde Vestfjordsdal, hvor der hidtil kun har levet nogle faa hun-
drede Mennesker, men hvor nu Saaheimfabrikkerne vil give flere tusind
Brødet. For Landet betegner de et stort Skridt hen imod Virkelig-