Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

TELEGRAFEN 141 ■omtales i senere Afsnit, medens forskellige Slags Signaltelegrafi (se S. 72 Bd. I) er omtalt tidligere, saa begrænses Emnet for det Afsnit, vi nu tager fat paa, paa det nærmeste til det, man i daglig Tale oftest forstaar ved Ordet ^Telegrafen«. For en Menneskealder siden var Telegrafen den eneste af Elek- tricitetens Anvendelser, der havde større praktisk Betydning, det var mod den, Tankerne fremfor alt rettedes, naar der blev Tale om den forunderlige elektriske Kraft. Saaledes er det ikke nu; andre Anven- delser af Elektriciteten er vokset frem og tiltvinger sig mere umiddel- bart vor Opmærksomhed. I alt Fald gælder dette for de store Byer, hvor elektriske Lamper hver Aften lyser for Folk paa Gader, i Bu- tikker eller i deres Stuer, — hvor elektriske Sporvogne daglig fører Tusinder mellem Hjem og Arbejdssted, — og hvor saa at sige enhver mangfoldige Gange har løftet en Telefon til Mund og Øre, medens derimod det store Flertal kun en sjælden Gang ved særlige Lejligheder gør Brug af Telegrafen og da kun gennem Mellemmænd, nemlig Tele- grafisterne. Men selv om Telegrafen virker mere i det skjulte end Lamper, Sporvogne og Telefoner, saa træder den dog daglig ad Om- veje i Forhold til de videste Kredse, idet den gennem Dagbladene bringer os Bud om, hvad der sker rundt om i alle Jordens Lande, og hvis Telegrafens Virksomhed stansede, vilde der opstaa en uberegnelig Forvirring i Handel, Samfærdsel, Landenes Styrelse og mange andre Forhold. Alt i alt maa det vistnok siges, at endnu har ingen anden elektrisk Virksomhedsgren faaet en saa mangfoldigt indgribende Be- tydning for Nutidslivet som Telegrafen. Morsetelegrafi. Som tidligere omtalt havde man allerede i det 18. Aarhundrede gjort nogle mislykkede Forsøg paa at telegrafere ved Gnidningselektricitet. Senere prøvede man med ligesaa ringe Held at grunde en elektrisk Telegrafi paa de kemiske Virkninger (Vandad- skillelse), som frembringes af en elektrisk Strøm fra galvaniske Ele- menter. Men et godt Grundlag at bygge paa fik man, da H. C. Ørsted i 1820 opdagede, at en elektrisk Strøm kan bevæge en Magnetnaal. Den franske Fysiker Ampere foreslog straks efter, at man skulde be- nytte Magnetnaalens Udslag til Oversendelse af Meddelelser paa lange Afstande; men han vilde bruge 24 eller flere Ledningstraade med hver sin Magnetnaal for at faa særlige Tegn for hvert Bogstav. Senere ind- saa man, at 2 Ledningstraade kunde være nok, og endnu senere (1838) viste Tyskeren Steinheil, at man kunde nøjes med én Traad. Steinheil konstruerede ogsaa et Skriveapparat, ved hvilket den elektriske Strøm kunde frembringe varige Tegn paa en Papirstrimmel. Ogsaa andre