Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

TELEGRAFEN 142* Tyskere har gjort sig fortjent af den elektromagnetiske Telegrafs Ud- vikling; men det var i England og Amerika, at der først kom noget rigtig praktisk ud af Sagen. Den første Telegraflinje, som tjente praktiske Formaal, traadte i 1837 i Virksomhed ved en engelsk Jærnbane. Her anvendtes en af Cooke og Wheatstone konstrueret »Naaletelegraf«, hvor Strømmen bragte Magnetnaale til at slaa ud til den ene eller anden Side, bö To Aar i Forvejen havde en amerikansk Maler Samuel Morse under Hjemrejsen fra et Evropabesøg af en Medrejsende hørt lidt om de evropæiske Forsøg med elektriske Telegrafer, og han fik saa stor Interesse for denne Sag, at han straks efter sin Hjemkomst prøvede selv at lave en Telegraf, ved hvilken han imidlertid for at faa Kraft nok til Telegrammets Opskrivning anvendte en Elektromagnet i Stedet for en Magnetnaal. Da Morse ikke i Forvejen havde noget Kendskab til Fysik, gik det langsomt for ham, men efter en Aarrækkes ihær- digt Arbejde naaede han endelig sit Maal. Den første amerikanske Telegraflinje indrettedes i 1843 mellem Baltimore og Washington efter Morses System, og i de følgende Aar vandt Morsetelegrafen ikke blot stor Udbredelse i Amerika, men blev ogsaa i de fleste evropæiske Lande foretrukket for den engelske Naaletelegraf. Fig. 112 viser, hvorledes Morsetelegrafen i Hovedsagen er ind- rettet. A og A j er to Telegraf stationer. Paa Stationen A ser vi til ven- stre den saakaldte Telegrafnøgle N. Det er et lille Strømslutnings- apparat med en Metalstang, som kan drejes lidt om sit Midtpunkt. Naar Nøglen er overladt til sig selv, bevirker en lille Fjeder, at Me- talstangens højre Ende berører en paa et isoleret Underlag anbragt Kontakt (Metaltap) n, hvorfra en Ledningstraad gaar hen til en Elek- tromagnet E i Skriveapparatet M og derfra dels ned til en Jordplade P, dels hen til den ene Pol af et galvanisk Batteri B. Trykker man derimod paa en Knap, der er anbragt til venstre paa Metalstangen, saa vil dennes højre Ende løftes op fra n, medens dens venstre Ende kommer i Berøring med en anden Kontakt a, hvorfra en Lednings- traad gaar ned til den anden Pol af Batteriet B. Fra Metalstangens Drejningspunkt udgaar en tredje Ledningstraad, som er sat i For- bindelse med den ydre Ledning, der gaar hen til Stationen Ax, hvor der findes de samme Apparater som paa A. For Øjeblikket telegraferes der fra Stationen Av Idet Nøglen her er nedtrykket, gaar der en Strøm fra Batteriet Bx gennem Metal- tappen ax til Nøglens Metalstang og derfra gennem Telegrafledningen til Stationen A, hvor den gennem Nøglen og Elektromagnetens Traad- vindinger gaar ned til Jordpladen P; fra denne kan Elektriciteten