Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

144 TELEGRAFEN Hertil kommer saa Taltegn, Skilletegn og forskellige Tegn med særlig Betydning i Telegrafien. I Stedet for at lade en Spids indridse »Morsetegnene« paa Papir- strimlen kan man lade et lille Hjul, hvis Rand holdes forsynet med Farver, tegne dem derpaa. Eller man kan helt udelade Papirstrimlen, idet en øvet Telegrafist af Vægtstangens Klapren kan afhøre Tele- grammet og nedskrive det med almindelig Skrift umiddelbart efter Lyden i Stedet for efter Streger og Prikker paa en Papirstrimmel; i Amerika benytter man meget denne Fremgangsmaade, idet man saa bruger særlige, højtklaprende Apparater. Morses Telegraf alf abet kan forøvrig gøre Tjeneste ved enhver Slags Telegrafi — f. Eks. elektrisk Naaletelegrafi med Udsving til forskellig Side svarende til Streg og Fig. 118. Telegrafnøgle. Prik, Lydtelegrafi ved Banken, Fløjten, Ringen o. desl. bestaaende af lange eller korte, stærke eller svage Enkeltlyd, Lystelegrafi under Benyttelsen af lange eller korte Lysblink o. s. v. I Morses Telegraf sy stem er endnu den Dag i Dag det almindeligst benyttede til Telegrafering paa ikke altfor lange Linjer, men i En- kelthederne er det udformet forskelligt paa forskellige Steder. I Dan- mark benyttes mest en Telegraf nøgle af den Konstruktion, der er vist i Fig. 113. Her findes de til Kontakterne a og n i Fig. 112 svarende Kontakter til højre over og under en Metaltunge, som udgaar fra Nøglens Metalstang. En Spiralfjeder med Reguleringsskrue holder Metalstangens højre Ende nede, saaledes at Metaltungen, naar Nøg- len er overladt til sig selv, berører den nederste Kontakt, der ved en Ledning forbindes med Skriveapparatet, og altsaa svarer til n i Fig. 112, medens et Tryk paa Nøgleknappen fører Metaltungen op mod den øverste Kontakt, der staar i Forbindelse med Batteriet. Metal- stangens Bevægelse begrænses af de smaa Tapper, der ses under