Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

TELEGRAFEN 147 Fig. 116. Telegrafkabel. Lande, deriblandt de nordiske. Her aabnedes den første Telegraflinje 1853 i Sverrig mellem Stockholm og Up- sala. I 1854 fulgte Danmark efter med en Linje Hel- singør—Hamborg, ved hvilken der anvendtes Kabler ikke blot i Bælterne, men ogsaa paa Landjorden; her- ombyttede man dog snart de i Jorden nedlagte Kabler med fri Luftledninger. Det næste Aar blev de første norske Telegraflinjer taget i Brug og forbundet med de svenske, som samtidig gennem et Øresundskabel kom i Forbindelse med de danske. I 1852, da Planen for det danske Anlæg med under- søisk Kabel gennem det to Mil brede Storebælt blev vedtaget, maatte dette Foretagende betegnes som ret dristigt; thi der var den Gang ikke gaaet et Aar, siden man efter flere mer eller mindre mislykkede Forsøg havde nedlagt det første praktisk brugbare undersøiske Kabel, nemlig Kablet mellom England og Frankrig (Dover—Calais). I de nærmest følgende Aar udkastedes talrige Planer om undersøiske Telegraf ledninger; nogle af disse blev udført uden Uheld, men der høstedes ogsaa mange dyrekøbte Erfaringer, inden man naaede til fuldt tilfredsstillende Kabelkonstruktioner. Fig. 116 viser et Stykke af et nyere Telegraf kabel delvis af- klædt. Den ledende Kærne eller »Kore« dannes af sam- mensnoede Kobbertraade; det første Lag uden om Kobberet er Guttaperka, det næste Jute-Garn og det tredje en Beklædning af galvaniserede Jærntraade; der- efter følger flere Lag af »Kompound« (Asfalt, Tjære m. m.) og tjæret Jute-Garn. Kablet, der vejer noget over 1 Ton pr. Kilometer (godt 16 000 Pund pr. dansk Mil), er afbildet paa det nærmeste i % af naturlig Størrelse. Den dristigste og mest storslaaede af de i Halvtred- serne udkastede Planer var den, der gik ud paa Til- vejebringelsen af en Telegrafforbindelse gen- nem Atlanterhavet mellem den gamle og den ny Verden. Det var den amerikanske Rigmand Cyrus Field, der satte sig i Spidsen for dette Foretagende. Han havde i 1855 faaet ned- lagt et Kabel mellem Amerikas Fastland ogNyfundland, hvorfra derer ca. 400 Mil (3000 Kilometer) til Irland; paa denne Strækning, som har Havdyb- der paa hen ved en halv Mils Vej, skulde Atlanterhavskablet anbringes. 10*