Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

148 TELEGRAFEN Det lykkedes ham at faa tilvejebragt de fornødne Pengemidler, og efter at et tilstrækkelig langt Kabel var fabrikeret og indladet i to Skibe, begyndte Udlægningen i August 1857 fra Valentia i Irland; men da man havde udlagt henimod 100 Mil, skete det en Dag under stærk Søgang, at Kablet sprang. Da man ikke havde Midler til at op- tage den nedsunkne Kabelende, var der ikke andet for end at lade Skibene vende om med Resterne af Kablet. > Man tog straks fat paa at lave et nyt Stykke Kabel, og i 1858 kunde Skibene atter sejle ud med meget rigelige Længder ombord. De gik denne Gang straks midt ud paa Oceanet, splidsede her En- derne af de to Kabelhalvdele sammen og lagde saa ud hver til sin Side. Da halvhundrede Mil var udlagt, skete der imidlertid atter et Kabelbrud. Endnu to Gange gik det galt, men endelig den, fjerde Gang naaede man Maalet; den 5. August 1858, netop et Aar efter Paabegyndelsen af den første Udlægning, tilvejebragte man Forbin- delsen mellem Evropa og Amerika. Navnlig det sidste Sted vakte denne Begivenhed uhyre Jubel. I New-York ringede Kirkeklokkerne, og Byen illumineredes, da de første Hilsener og Lykønskninger i Se- kunder fløj Vejen mellem de to Verdensdele, hvis Tidsafstand før var mindst et Par Uger. Men Glæden varede kun kort og efterfulgtes af en frygtelig Skuffelse, da Kablet 20 Dage efter Landingen ikke mere kunde virke. Det 400 Mil lange Tov, der havde kostet Millioner, vakt de største Forhaabninger og voldt utallige Bryderier, hvilede nu blot som en død og unyttig Ting paa Havets Bund. Det, som var udrettet, var dog ikke helt spildt. Det havde paa- vist ikke blot Telegraf forbindelsens Mulighed, men ogsaa dens store Betydning, idet Kablet i sin korte Levetid bl. a. havde gjort det mu- ligt for den engelske Regering at hindre en overflødig og kostbar Troppetransport fra Kanada. Da et Kabel mellem Ægypten og In- dien fik samme ulykkelige Skæbne som Atlanterhavskablet, besluttede den engelske Regering at nedsætte en Kommission, der nøje skulde overveje Kabelsagen. Da denne Kommission efter 3 Aars grundige Undersøgelser erklærede, at der ikke var tekniske Hindringer for at oprette en fuldt betryggende Telegraf forbindelse mellem Evropa og Amerika, genoptog Cyrus Field med fuld Kraft Arbejdet for Sagens Gennemførelse. Skønt Almenhedens Tillid til Sagen var svækket, og Slavebefrielseskrigen rasede i Amerika (1861—65), lykkedes det hans utrættelige Energi at skaffe Penge til Forfærdigelsen af et nyt Kabel, som var langt bedre, men ogsaa langt kostbarere end det forrige, og i Juli 1865 begyndte Kæmpeskibet »Great Eastern« dets Udlægning fra Irland. Begyndelsen var god nok, men efter et Par Dages Forløb