Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
TELEGRAFEN
157
Telegrafens Fjender. En overjordisk Telegraflinje kan ofte for-
ulempes slemt af Vejr og Vind. — Regn, Taage og Islag, kort sagt
fugtigt Vejr kan bevirke, at en ikke ringe Del af Elektriciteten i
Stedet for at følge Ledningstraadene afledes til Jorden (eller fra en
Traad til en anden; dels gennem Trægrene o. desl., der berører Traa-
•dene, dels langs Porcellænsklokkernes og Telegrafstængernes Over-
flade; Klokkernes Isolationsevne forringes navnlig, hvis de er be-
klædt med Støv eller, som det ofte er Tilfældet nær ved Havet, med
■et Saltlag. — I Frostvejr forkorter Kulden Traadene, saa at for
stramt spændte Traade kan springe, især hvis de tilmed bærer et
tykt Lag Rim. — Storm kan ødelægge Telegraf ledninger bl. a. ved
.at vælte Træer over dem. — Elektrisk Virksomhed i Atmosfæren
kan i Ledningen fremkalde dels svage Strømme, som sætter Strøm-
visere eller endog fintmærkende Skriveapparater i Virksomhed, dels
mere stærke og pludselige Elektricitetsbevægelser, som tager Vejen
til Jord gennem Ledningslynaflederne. Naar det er Tordenvejr over
•en Telegrafstation, indstilles Arbejdet, og Telegrafledningen forbindes
umiddelbart med Lynaflederens Jordledning. Paa en Linje af saa
uhyre Længde som den sibiriske, kan der Dage, ja Uger igennem
uafbrudt være Tordenvejr snart et Sted, snart et andet, saa at
Besørgelsen af Telegrammer, der skal sendes den hele Vej, forsinkes
stærkt.
Undersøiske eller underjordiske Kabler er ikke saaledes som de
overjordiske Ledninger afhængige af Vejrets Luner; det er sket, at
engelske Købmænd har sendt Telegrammer til Evropas Fastland ad
Vejen om ad New York under Benyttelsen af Atlanterhavskabler,
fordi det engelske Landlinjenet var hærget af Storme. Imidlertid er
Telegrafledninger — Kabler saa vel som Luftledninger — udsat for
mange andre Angreb end dem, der skyldes Vejret. Baade Mennesker
og Dyr optræder i mange Tilfælde som Telegrafens Fjender.
Telegrafforbindelsen gennem de første Kabler i Østasien blev i
Begyndelsen hvert Øjeblik afbrudt derved, at Jærnkroge fra de ki-
nesiske Fiskefartøjer fik fat i et Kabel og trængte ind i dets Beskyt-
telseslag; tilmed lærte de kinesiske Fiskere snart, at det mærkelige
Tov, som de undertiden halede op fra Hav- eller Flodbunden, inde-
holdt saadanne nyttige Stoffer som Jærn og Kobber, og det blev en
ret indbringende Biforretning at opfiske Telegraftov og skære Stykker
ud af dem. Først da man fik de kinesiske Myndigheder til at straffe
Kabeltyvene, og man tillige paa de mest udsatte Steder i Flodmun-
dinger og nær ved Kysterne udlagde meget svære Kabler, der kunde
taale haard Behandling, blev Afbrydelserne sjældne. Fig. 124 viser i