Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
158 TELEGRAFEN naturlig Størrelse Tværsnittet af et kinesisk Flodkabel, der er 8 Gange saa svært som Kablet Fig. 116 S. 147. — I Evropa har navnlig Vester- havskablerne en slem Fjende i Træk- vaadfiskerne (Trawlerne), som træk- ker deres Redskaber hen over Hav- bunden og derved let beskacliger Kablerne; ogsaa herhar man ind- skrænket Ondet stærkt ved Anven- delse af svære Kabler. Ikke blot Fiskerfartøjer, men ogsaa andre Skibe kan beskadige Kabler, navnlig derved, at deres Anker faar fat i det. Undertiden Fig. 124. Tværsnit af et Flodkabel ved Shanghai. kan det ogsaa ske, at en Skibsskrue faar fat i et Kabel. Fig. 125 viser en Skibsskrue, der et Sted ved Amerikas Kyst blev saaledes indviklet i et Kabel, at Skibet stansede; Kablet maatte overskæres, og Skibet lægges i Dok for at befries for det ubehagelige Paahæng. Skønt det ikke er meget almindeligt, at Havdyr gør Kablerne Skade, sker det dog af og til. For nogen Tid siden var saaledes et Kabel til Alaska afbrudt i længere Tid, og ved Undersøgelsen fandt man, at en Hval var blevet indviklet i Kablet og havde fundet sin Død derved. Ogsaa ganske smaa Havdyr, f. Eks. Boremuslinger, kan i visse Tilfælde ødelægge undersøiske Kabler. Hvor overjordiske Telegraflinjer er ført gennem uciviliserede Egne, kan Ledningen ofte blive ødelagt af den indfødte Befolkning, som af Uvidenhed eller Uvilje skyder til Maals efter Porcellænsklokkerne, om- styrter Stolperne, overskærer Traa- dene o. s. v. Vilde Dyr kan natur- ligvis ogsaa gøre Skade. I Afrika skal det undertiden ske, at en Giraf faar sin lange Hals indviklet i Led- ningstraadene og derved river dem løs; Elefanter vil gærne bruge Stol- perne som »Kløpinde« og kan der- ved vælte dem o. s. v. Langt far- Fig. 125. Skibsskrue, indviklet i et undersøisk Kabel.