Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
TELEGRAFEN
159
ligere for Telegraf stolper er dog de hvide Myrer, Termiterne, som ud-
huler Stolperne, indtil de styrter om; mange Steder i Afrika er det
af denne Grund nødvendigt at benytte Jærnstolper. Ogsaa mange
andre Steder i Verden kan forskellige Smaadyr forulempe Telegrafen.
Edderkopper kan saaledes ofte formindske Porcellænsklokkernes Iso-
leringsevne, idet de inde i dem spinder Net, som fanger Støv, smaa
Stykker Straa o. (lesi.; i Japan skal Edderkopperne ofte indvæve
Telegraftraadene saa stærkt med Spindelvæv, at Telegrafering helt
umuliggøres, naar Vævet er vaadt.
Særlige Slags Telegrafi. Et Telegrafkabel med en ikke for tynd
Kobberkærne kan have en Længde af Hundreder af Mil, uden at deta
Ledningsmodstand bliver saa stor, at dette kan vanskeliggøre Tele-
graferingen. Over den 300 Kilometer lange Strækning fra Shetlands-
øerne til Færøerne har man en Gang forsøgt at telegrafere med et en-
kelt galvanisk Element, og det lod sig godt gøre; et Batteri paa 10
Elementer skulde altsaa være tilstrækkeligt for de 3000 Kilometer
over Atlanterhavet, hvis der anvendtes samme Slags Kabel.
At telegrafere nogenlunde hurtigt gennem et langt Undervands-
kabel er imidlertid vanskeligt af en helt anden Grund, nemlig den
Omstændighed, at Kablet forholder sig som, en Leidnerflaske, idet
Kobberkærnen svarer til Flaskens indre Metalbelægning, de isolerende
Lag til Glasset, og Vandet uden om dem til den ydre Belægning. Naar
man fra et galvanisk Batteri i Evropa sender en elektrisk Strøm ind
i et Atlanterhavskabel, vil derfor til at begynde med kun en ganske
ringe Del af den indstrømmende Elektricitet naa over til Amerika;
Størstedelen vil saa at sige forsvinde i Kablet, fordi det skal lades
med Elektricitet som en Leidnerflaske eller anden Kondensator. Først
efter nogen Tids Forløb, naar Kablet ikke kan optage mere Elektri-
citet, vil den elektriske Strøm hele Vejen gennem Kablet og Telegraf-
apparaterne i Amerika naa den fulde Styrke, som svarer til Batteri-
spændingen og Ledningsmodstanden*).
*) For at anskueliggøre Sagen ved et Billede hentet fra Vands Bevægelse kan vi
sammenligne Kablet med et langt vandfyldt Rør, gennem hvilket en Pumpe skal drive
en Vandstrøm; og ligesom vi Side 34, Bd. I sammenlignede det elektricitetsisolerende
Lag i en Kondensator med en Skillevæg, iler kan give noget efter for Vandtryk, kan
vi her sammenligne Kablets isolerende Lag med Vandrørets Væg, idet vi antager, at
denne kan give noget efter for Vandtrykket, saa at Røret udvider sig noget, naar
Pumpen begynder at trykke mere Vand ind i det. Under disse Omstændigheder vil
en Del af det indstrømmende Vand til at begynde med medgaa til at udfylde Rørets
torøgede Rum. Først naar Røret i-kke udvider sig mere, vil der gaa en ensartet
\ andstrøm gennem det i dets hele Udstrækning, idet der nu stadig strømmer ligesaa
meget Vand ud af den ene Ende, som Pumpen samtidig driver ind i den anden.