Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
160
TELEGRAFEN
Skulde man nu for hvert enkelt telegrafisk Tegn først holde Tele-
grafnøglen nedtrykket saa længe, til Strømmen havde naaet sin fulde
Styrke, og derefter — efter at have sluppet Nøglen — vente med det
næste Tegn, indtil Kablet var helt udladet og Strømmen altsaa for-
svundet, vilde Kabeltelegrafi over lange Strækninger blive
saa langsom, at de store Bekostninger ved en Kabelforbindelse slet
ikke kunde forrentes. Gælder det om at telegrafere fra Evropa til
Amerika, maa man derfor her anvende fintmærkende Modtagerappa-
rater, ved hvilke allerede de allerførste svage Spor af en i Evropa
foretaget Strømslutning, Strømafbrydelse eller Strømvending gør sig
tydeligt gældende.
Ved Atlanterhavstelegrafien anvendte man længe et Modtager-
apparat, hvor Telegraf strømmen lededes gennem en Traadspole med
mangfoldige Vindinger uden om en lille overmaade let bevægelig
Magnet, hvortil der var fastgjort et lille Spejl. Et smalt Bundt Lys-
straaler sendtes mod Spejlet og kastedes af dette tilbage mod en ind-
delt Lineal, paa hvilken der herved fremkom en lille Lysplet. Lys-
straalebundtet var saa at sige en meget lang, vægtløs Viser, der pe-
gede paa Linealen, og selv den svageste Bevægelse af Magneten frem-
bragte en betydelig Bevægelse af Lyspletten. Naar man nu fra Ev-
ropa sendte Strømmen i den ene eller anden Retning ind i Kablet,
bevægede Lyspletten i Amerika sig til den ene eller anden Side, og
idet Bevægelse til den ene Side betød Streg, til den anden Prik i
Morsealfabetet, kunde en øvet Telegrafist forstaa Lysplettens Bevæ-
gelser og nedskrive Telegrammet efter dem.
Dette var dog et meget anstrængende Arbejde, og ved den saa-
kaldte »Siphon Recorder« eller Hævertskriver, som er opfundet af
den engelske Fysiker William Thomson (senere adlet som Lord Kel-
vin), er det nu muligt at faa den elektriske Strøm til selv at opskrive
Telegrammer paa saa lange Afstande som fra Evropa til Amerika.
Princippet for Hævertskriverens Skriftfrembringelse kan oplyses ved
Fig. 126. Ved dot her fremstillede Apparat tegnes der paa en Papir-
strimmel en Bølgelinje af en ejendommelig »Pen«. Denne bestaar af
et fint skraatstillet Rør med nedadbøjede Ender; det er fyldt med
Farvevæske, og idet den øverste Ende gaar ned i en Beholder med
Væsken, flyder eller drypper Væsken stadig ud af den nederste Ende,
saa at Pennen, naar den holdes i Ro, vil tegne en lige Farvelinje paa
den af et Urværk bevægede Papirstrimmel; men denne Linje faar en
Bugt, hvis Pennespidsen bringes til at bevæge sig lidt paa tværs af
Papirstrimlen. En saadan Bevægelse kan paa forskellig Maade frem-
kaldes af Strømmen, saa at denne frembringer en »Bølgeskrift« eller