Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
160 TELEGRAFEN Skulde man nu for hvert enkelt telegrafisk Tegn først holde Tele- grafnøglen nedtrykket saa længe, til Strømmen havde naaet sin fulde Styrke, og derefter — efter at have sluppet Nøglen — vente med det næste Tegn, indtil Kablet var helt udladet og Strømmen altsaa for- svundet, vilde Kabeltelegrafi over lange Strækninger blive saa langsom, at de store Bekostninger ved en Kabelforbindelse slet ikke kunde forrentes. Gælder det om at telegrafere fra Evropa til Amerika, maa man derfor her anvende fintmærkende Modtagerappa- rater, ved hvilke allerede de allerførste svage Spor af en i Evropa foretaget Strømslutning, Strømafbrydelse eller Strømvending gør sig tydeligt gældende. Ved Atlanterhavstelegrafien anvendte man længe et Modtager- apparat, hvor Telegraf strømmen lededes gennem en Traadspole med mangfoldige Vindinger uden om en lille overmaade let bevægelig Magnet, hvortil der var fastgjort et lille Spejl. Et smalt Bundt Lys- straaler sendtes mod Spejlet og kastedes af dette tilbage mod en ind- delt Lineal, paa hvilken der herved fremkom en lille Lysplet. Lys- straalebundtet var saa at sige en meget lang, vægtløs Viser, der pe- gede paa Linealen, og selv den svageste Bevægelse af Magneten frem- bragte en betydelig Bevægelse af Lyspletten. Naar man nu fra Ev- ropa sendte Strømmen i den ene eller anden Retning ind i Kablet, bevægede Lyspletten i Amerika sig til den ene eller anden Side, og idet Bevægelse til den ene Side betød Streg, til den anden Prik i Morsealfabetet, kunde en øvet Telegrafist forstaa Lysplettens Bevæ- gelser og nedskrive Telegrammet efter dem. Dette var dog et meget anstrængende Arbejde, og ved den saa- kaldte »Siphon Recorder« eller Hævertskriver, som er opfundet af den engelske Fysiker William Thomson (senere adlet som Lord Kel- vin), er det nu muligt at faa den elektriske Strøm til selv at opskrive Telegrammer paa saa lange Afstande som fra Evropa til Amerika. Princippet for Hævertskriverens Skriftfrembringelse kan oplyses ved Fig. 126. Ved dot her fremstillede Apparat tegnes der paa en Papir- strimmel en Bølgelinje af en ejendommelig »Pen«. Denne bestaar af et fint skraatstillet Rør med nedadbøjede Ender; det er fyldt med Farvevæske, og idet den øverste Ende gaar ned i en Beholder med Væsken, flyder eller drypper Væsken stadig ud af den nederste Ende, saa at Pennen, naar den holdes i Ro, vil tegne en lige Farvelinje paa den af et Urværk bevægede Papirstrimmel; men denne Linje faar en Bugt, hvis Pennespidsen bringes til at bevæge sig lidt paa tværs af Papirstrimlen. En saadan Bevægelse kan paa forskellig Maade frem- kaldes af Strømmen, saa at denne frembringer en »Bølgeskrift« eller