Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

TELEGRAFEN 161 »Slangeskrift«, hvor Bugter til hver sin Side (eller længere og kortere Bugter til samme Side) svarer til Streg og Prik. De Thomson’ske Hævertskrivere til Oceantelegrafi er, hvad den elektriske Del angaar, helt anderledes konstrueret end Apparatet Fig. 126; dette, som i Reglen kaldes en »Undulator«, er af dansk Kon- struktion og nedstammer fra et Apparat, som i Halvfjerdserne kon- strueredes af en ved »Store Nordiske« ansat Telegrafist Lauritzen; men det har i Tidens Løb undergaaet mange Ændringer. De danske [Fig.';i26. Apparat til Frembringelse af telegrafisk Bølgeskrift. Apparater er mindre følsomme end de Thomson’ske, men arbejder sikrere end disse paa korte Kabelstrækninger eller lange Landlinjer. Paa Landlinjer med Luftledninger medgaar der ikke som ved Kabellinjer synderlig Tid tü Ledningens Ladning og Afladning, da en Luftledning har en langt ringere Evne til at optage Elektricitet (Ladningsevne eller »Kapacitet«) end et Kabel. Ganske vist er *Lad- ningsfænomener« ikke ene om at hindre en Strøm i aldeles pludselig at vokse fra Nul til en betydelig Styrke eller omvendt; hertil bidrager ogsaa det, som vi tidligere (S. 226 Bd. I) har kaldt Træghedsmod- standen, d. v. s. den Modstand mod en pludselig Hastighedsforandring, som gør sig gældende ved Elektricitetsbevægelse ligesaa vel som ved Vandbevægelse, navnlig naar Elektriciteten skal passere Elektromagnet- vindinger eller lignende (se S. 65—66 Bd. I). Men selv ved den største lart, med hvilken en dygtig Telegrafist kan betjene en Telegrafnøgle Helge Holst: Elektriciteten. IL 11