Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
166
TELEGRAFEN
Ved Flerf oidstelegraf i spares ligesom ved avtomatisk Hurtigtelegrafi
kun Ledningstraad; der er imidlertid ogsaa opfundet mange Telegraf-
systemer, ved hvilke der i Stedet for eller tillige spares Telegrafister.
Ved at lade Telegraf strømmen gennem to Ledninger virke paa et
lille Spejl (se S. 160) har Ungarerne Pollak og Virag bragt en Lys-
straale til at tegne Bogstaver af den i Fig. 131 viste Form paa foto-
grafisk Papir, og idet Strømmen afsendes med avtomatisk Transmitter
kunde de paa denne Maade tvinge en Lysstraale i Hundreder af Kilo-
meters Afstand til at skrive med almenlæselig Skrift halvhundrede
Gange hurtigere end Menneskehaanden (nemlig ca. 1000 Ord i Mi-
nuttet); dette er vistnok Højdepunktet af, hvad man har naaet i
Retning af Fjærnskrivning.
/ ■ Medens der til denne Telegrafering kræves to Ledninger, er dette
ikke Tilfældet ved de af Avstralie-
I ] j ren Murray og af Kanadieren Creed
P A / opfundne Systemer for Hurtig- og
\/\y ' \J\J Tryktelegrafi. Creeds System, der
(J i 1906 indførtes paa Linjen Køben-
rig. i3i. Poiiaks og virags Telegraf skrift. havn Fredericia, slutter sig nøje
til Wheatstones, idet Telegrammer
afsendes ved dennes Transmitter; men Hulstrimlen kan tilvejebringes
i en Maskine med »Bogstavklaviatur«' som i en Skrivemaskine; et Tryk
paa en Tast frembringer her paa en Gang hele den Hulsammenstilling,
som svarer til det paagældende Bogstav, medens hertil i Wheatstones
Perforator krævedes 1 til 4 Tryk. Endvidere anvender Creed et særligt
Modtagerapparat, hvor Telegraf strømmene frembringer en Hulstrimmel
ganske som den, der brugtes til Af sending. Skal Telegrammet sendes
videre, stikker man blot Strimlen ind i Transmitteren for den næste
Linjestrækning; Omtelegrafering foregaar altsaa paa denne simple
Maade. Er Telegrammet derimod naaet til sin Bestemmelsesstation,
stikkes Strimlen ind i en Trykkemaskine, som avtomatisk omsætter
Strimlens Hulskrift til Typeskrift anbragt Linje for Linje paa en
Telegramblanket, der kan afleveres til Adressaten.
Dersom der kan tilvejebringes tilstrækkelig billige og praktiske
Maskiner, der sættes i Virksomhed ganske som Skrivemaskiner, men
frembringer en Hulstrimmel til Telegrafering, saa kunde Bladkorre-
spondenter og andre meget telegraferende Folk i Stedet for først at
lave Manuskript, umiddelbart lave Hulstrimler enten ved private Ma-
skiner eller ved Maskiner, som paa Telegrafstationerne stod til Raa-
dighed for Publikum. Lange Breve, Avisartikler paa flere Spalter o. s. v.
kunde da telegraferes, uden at der krævedes noget nævneværdigt Ar-