Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
46
DEN ELEKTRISKE STRØM
for at sende den over til Kobberpladen. Der opstaar saaledes e n
stadig Strøm af Elektricitet rundt i et Kredsløb; Strøm-
mens Retning er nede i Elementet fra Zink gennem Væske
til Kobber (altsaa den samme Vej, som Brinten blev ført) og
oppe i Ledningstraadene fra Kobberpladen til Zinkpladen. I Fig. 30
angiver Pilene Strømmens Retning.
Naar Elementets Poler bringes i Berøring eller i Forbindelse ved
Hjælp af en Metaltraad, siger man. at Ledningen sluttes eller — da
den elektriske Strøm derved kommer i Gang — simpelthen, at Strøm-
Fig. 30. Galvanisk Element.
Strømkredsen sluttet.
men sluttes. Og naar den ledende Forbin-
delse afbrydes, siger man, at Strømmen af-
brydes.
Til Dannelse af et galvanisk Element kan
man anvende mange andre Væsker end Svovl-
syre og andre Metaller end Zink og Kobber, om
end de forskellige Væsker og Metaller langt fra
er lige gode. Men det maa altid være to forskel-
lige Metaller, der er i Berøring med Væsken.
Derfor standser Virksomheden i Zink-Kobber-
elementet, naar der til sidst udskilles Zink paa
Kobberet, saa at Væsken ved begge Plader rører
ved Zink. Elementer, der dannes af Zink, Kob-
ber og Svovlsyre, vil vi kalde V oltaelemen-
t er, skønt Volta oftest benyttede andre Sam-
menstillinger.
Det galvaniske Element kan lignes ved en
Elektrisermaskine, der holdes i Gang af et eller
andet Maskineri, saa længe Konduktorerne er forbundet ved en Led-
ning, men hvor Maskineriet af sig selv gaar i Staa, naar Kondukto-
rernes Spændingsforskel — efter at Ledningen er afbrudt — har naaet
en vis bestemt Værdi. I Elementet er der vel ikke noget Maskineri,
som drejer en Skive, men den kemiske Virksomhed frembringer en
elektricitetsbevægende (»elektromotorisk«) Kraft, der fører Elektricitet
fra Zinken til Kobberet, saalænge Spændingsforskellen ved Polerne
ikke har naaet en vis bestemt Værdi.
Denne højeste Værdi, som Polernes Spændings-
forskel (»Polspændingen«) kan naa, kalder man
Elementets elektromotoriske Kraft, og denne Grænse
kan kun naas, naar Polerne ikke er forbundet ved en Ledning, da
Elektriciteten ellers stadig kan flyde fra Pol til Pol gennem Ledningen
ligesom fra Konduktor til Konduktor ved Maskinen. Størrelsen af et