Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

TRAADLØS TELEGRAFI 213 Fig. 177. Le lningskreds, hvori der frem- bringes Lysbuesvingninger. øget Lufttryk, som driver Luften tilbage, men med for stærk Fart, saa at der nu i Røret kommer Luftfortynding, som lidt efter atter afløses af et forøget Lufttryk o. s. fr. Skønt Luften drives ganske jævnt fra Blæsebælgen ind i Piben, vedvarer Luftsvingningerne i Røret og i Spalten (og dermed Tonen) dog saa længe Luftstrømmen holdes i Gang. Paa samme Maade gaar det med de elektriske Sving- ninger i Lysbuens og Leidnerf lasken s Ledningsgren; de vedvarer, saa længe den elektriske Strøm holdes i Gang. Medens Antallet af Lyd- svingninger pr. Sekund (Tonhøjden) væsentlig beror paa Rørets Længde, bestemmes Svingningstallet i Ledningskredsen navnlig af Leidnerflaskens Ladningsevne og Antallet af Vindinger i Traadrullen J. Og ligesom Spal- tens Vidde og Form faar Indflydelse paa Tonens Styrke, saaledes har Lysbuens Be- skaffenhed Betydning for Styrken af den »elektriske Tone«, om vi tør bruge dette Ud- tryk for de lydløse, regelmæssige, elektriske Svingninger. Bl. a. ved at omgive Lysbuen med Brint opnaaede V. Poulsen høje Svingningstal — helt op til en Million i Sekundet. Svingnin- gerne bliver dog kraftigere ved noget lavere Svingningstal. Til venstre paa Fig. 178 ses Poulsens Lysbueapparat. Lysbuen dannes inde i et Rum. gennem hvilket der ledes Belys- ningsgas, som for en væsentlig Del bestaar af Brint. Som »Elektroder« bruges i Stedet for to Kulstænger en Kulstang og en hul Kobber- stang, der holdes afkølet ved en Vandstrøm; Kulstangen drejes stadig langsomt rundt om sin Længdeakse af en lille Elektromotor, hvor- ved det forhindres, at Kulstof, der udskilles af Gassen, sætter sig ujævnt paa den. Endvidere udsættes Lysbuen for magnetisk Paa- virkning fra to Elektromagneter. Til højre for Lysbueapparatet ses en Traadrulle og 3 Kondensatorer, af hvilke den ene har et Haand- tag, ved hvis Drejning man forandrer dens Ladningsevne og derved regulerer Svingningstallet. Endnu længere til højre ses en høj Cylinder, om hvilken der er op vundet tynd Kobbertraad. Den har dog ikke noget at gøre med Dannelsen og Udsendelsen af de elektriske Bølger, men er kun an- vendt til nogle interessante Forsøg med Elektricitetssvingningerne. Naar Kobbertraadens nederste Ende sættes i Forbindelse med Lys- buens Ledningskreds, og Svingningstallet bringes i en bestemt Sammen-