Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

212 THAADLØN TELEGRAFI tallet op over 1U—20 000 ad denne Vej. Et vigtigt Skridt fremad blev gjort af Englænderen Duddell, ved den Opdagelse, at d*er i en elektrisk Lysbue under visse Forhold opstod vedvarende elektriske Svingninger. Men heller ikke disse Lysbuesvingninger var hurtige nok. og Duddell mente endog at kunne bevise, at de ikke kunde blive det. Den danske Ingeniør Valdemar Poulsen fandt imidlertid Mid- ler til at gøre dem meget hurtigere og kraftigere, og da han efter 3—4 Aars ihærdigt Arbejde med Sagen i 1906 bragte sine Resultater frem for Offentligheden, erkendtes det rundt om i Verden, at han havde naaet et Maal af stor Betydning. — Den billedlige Fremstilling Fig. 176 giver et Begreb om Forskellen mellem de hurtigt aftagende Hertz’ske Gnistsvingninger og de regelmæssige, vedvarende Poulsen’ske A Lysbuesvingninger. Hovedtrækkene af den Ordning, A ved hvilken Lysbuesvingningerne frem- a (\ r\ kaldes, er vist i Kig. 177. Her er B I I / V en Buelampe, og P og M henholdsvis v Plus- og Minusleder i et almindeligt J Jævnstrømsanlæg med Spændingsfor- skel 220 Volt el. lign, mellem de to 176 Ledere. Tænker vi os Buelampens Sammenligning mellem Gnistsvingninger Kulstykker Saa vidt adskilte, at der (øverst) og Lysbuesvingninger (nederst). . r i i ™ ingen Lys bue findes mellem dem, saa vil Leidnerflasken K være positiv elektrisk paa den indre, negativ paa den ydre Belægning. Fører man derefter Kulstykkerne sammen og danner Lysbuen, vil Flasken udlades; herved opstaar der Elek- tricitetssvingninger i Ledningskredsen KJB, ligesom det skete i Kredsen KJG Fig. 174, og Traade, der føres frit ud fra to Punkter af Kredsen, vil udsende elektriske Bølger. Man kunde mene, at Svingningerne snart vilde ophøre, da Elektriciteten tilsyneladende kan gaa fra P til M gennem Lysbuen uden at bryde sig om Leidner- flasken; men saaledes gaar det ikke; der opstaar i selve Lysbuen Forandringer af Ledningsmodstand m. m. i Takt med Svingningerne, som derved holdes vecllige. Vi kan sammenligne dette Forhold med, hvad der sker med en Orgelpibe. Naar en Luftstrøm blæses op gen- nem Mundstykket forneden i en saadan Pibe, der er lukket foroven, kan Luften frit strømme ud gennem en Spalte umiddelbart over Mundstykket; denne Spalte svarer til Lysbuen B, der byder den elektriske Strøm fri Vej. Men noget af Luften strømmer dog op i det lukkede Rør, og i denne Blindgang, som svarer til Leidner- flasken med dens spærrende, isolerende Lag, opstaar der saa et for-