Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
T RA A1) LOS T ELEG R A I*' I 211 dringet i dens Tilstand, Svingningerne fremkalder. Vi vod blot, at de elektriske Ladninger og Strømme i Lederen frembringer elektriske og magnetiske Kræfter i Rummet omkring den, at disse Kræfter forandrer sig i Takt med Svingningerne, og at disse periodiske Forandringer breder sig fra Lederen i Æteren med Lysets Hastighed paa lignende Maade, som Lydbølger breder sig ud i Luften fra en svingende Stræng eller Vandbølger breder sig over Vandfladen fra et Sted, hvor man har kastet en Sten. Ligesom man for Vandbølger taler om »Bølge- længden« (eller Bølgebredden) og dermed mener Afstanden mellem to paa hinanden følgende Bølgetoppe eller Bølgedale, saaledes taler man om Længden af de elektriske Bølger og mener dermed Afstanden fra et Punkt i Æteren til det næste (i Udbredelsesretningen), som samtidig er i samme Tilstand. — Lad os antage, at Elektriciteten i Lederen svinger én Gang frem og tilbage i Løbet af en Milliontedel Sekund. Der vilde da i Løbet af et Sekund, om Svingningerne kunde fortsættes saa længe, udsendes en Million elektriske Bølger, og ved Sekundets Slutning vilde den første af disse være naaet ud til en Af- stand af 300 000 Kilometer eller 300 Millioner Meter fra Lederen, me- dens den sidste netop var i Færd med at forlade den. Hver enkelt Bølge maa da have en Længde af 300 Meter. Ved Telegrafering uden Traad benyttes ofte endnu langt større Bølgelængder svarende til Sving- ningstal betydeligt ringere end 1 Million i Sekundet; ved Hertz’ For søg var Bølgelængderne derimod meget mindre, men dog mangfoldige Gange større end Lysbølgerne, idet selv de groveste Lysbølgers Længde er under en Tusindedel Millimeter. Naar elektriske Bølger frembringes ved Gnister, vil de imidlertid ikke danne lange sammenhængende Rækker. De elektriske Svingnin- gers Styrke aftager nemlig meget hurtigt, saa at der kun udsendes ganske faa Æterbølger, inden Gnisten ophører. Efter nogen Tid faar Pladerne K gennem Traadene a og & ny Ladning, saa at der opstaar en ny Gnist; men i Sammenligning med Gnisternes overmaade korte Varighed bliver Ventetiderne meget lange selv ved de hurtigst vir- kende Gnistinduktorer. Forholdet er som, naar der fra et Sted paa en Vandflade udbreder sig korte Bølgerækker med lange Mellemrum, idet der af og til kastes en Sten i Vandet. Det ligger i Sagens Natur, at dette er en ret ufuldkommen Bølge- dannelse; det er imidlertid først for faa Aar siden lykkedes at tilveje- bringe vedvarende elektriske Svingninger, der kunde udsende en uaf- brudt Række af ensartede Æterbølger. Det mest nærliggende Middel nemlig at bygge Vekselstrømsmaskiner for meget højt Vekseltal, kunde ikke godt bruges, thi det er meget vanskeligt at bringe Svingnings- 14*