Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

210 ’I KAADLOS TELEGRAFI Strømsvingningerne i Ledningskredsen KJ G Fig. 174 og dermed Udladningsgnisten, dør hurtigt hen, idet den elektriske Energi, der tilførtes Leidnerflasken under dens Ladning, efterhaanden bliver til Varme i Gnisten. Noget øf Energien spredes ogsaa i Rummet som Æterrystelse eller »elektriske Bølger«; men det er dog forholdsvis lidt ved en saadan lukket Ledningskreds. For at faa den til at afgive noget videre Energi til det omgivende Rum, maa man forbinde den med Metalplader eller med den ene Ende af lange Metaltraade, hvor- fra de elektriske Bølger let udstraaler, eller man kan »aabne Led- ningskredsen«, d. v. s. skille Kondensatorens to Metalbelægninger ad, saa at Elektriciteten blot kommer til at svinge frem og tilbage mellem de to Metalplader, der er forbundet med hver sin af de smaa Gnist- kugler ved G som vist i Fig. 175, hvor Traadrullen J desuden er ude- ladt; de Ætersvingninger, som før kun gik gennem Kondensatorens Fra GnM- induktoren Fig. 175. Hertz’s Forsøg. isolerende Lag fra den ene Metal- belægning til den anden, vil nu straale frit ud i Rummet fra Pla- derne. (Der er et lignende Forhold mellem disse to Ordninger som mel- lem Ordningen i Fig. 22 Bel. I og den, der er omtalt S. 208 L. 9—11.) Da de frie Plader ikke kan optage nær saa megen Elektricitet som Kondensatorbelægninger af samme Størrelse, bliver Elektricitetssving- ningerne hurtigere, og ved smaa Plader (Kugler kan ogsaa anvendes) kan man faa Svingninger, hvis Varighed er en Hundredemilliontedel Sekund eller mindre; men samtidig bliver det vanskeligere at faa Pia derne til at opsamle et nævneværdigt Energiforraad under Ladningen. Omtrent paa den her beskrevne Maade var det, at den tyske For- sker Hertz i Firserne frembragte elektriske Bølger, hvis Virkninger han kunde iagttage og undersøge. Han viste bl. a.. at de udbredte sig med samme Hastighed som Lyset (300 000 Kilometer i Sekundet), og at de tilbagekastes fra en stor Metalplade ligesom Lyset fra et Spejl, medens de derimod kan gaa gennem Vægge og elektricitetsisolerende Stof ligesom Lyset gennem Glas. Og en halv Snes Aar senere viste den unge Italiener Marconi, at man kunde telegrafere med disse Bølger endog paa Afstande og under Forhold, hvor Telegrafi med Lysstraaler var umulig. Naar det siges, at Elektricitetssvingningerne i Lederen KGK frem- bringer en Æterrystelse og bringer elektriske Bølger til at brede sig ud i Rummet, saa er dette i Grunden kun et billedligt Udtryk. Vi kender hverken Æterens inderste Natur eller Naturen af de Foran-