Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

232 TRAADLØS TELEFONI svingninger. Talen bliver derved saa at sige indpræget i de elektriske Bølger, som udsendes fra det til Lysbueapparatet knyttede Lufttraads- net; der udgaar fra Nettet et uafbrudt Bølgetog; men Bølgerne er snart stærkere, snart svagere, vekslende i Takt med Talens Lydsving- ninger. Naar der nu paa Modtagerstationen findes en Termodetektor (S. 218), som under Paavirkning af de elektriske Bølger sender en Strøm gennem en Høretelefon, saa vil Strømstyrken veksle i Takt med Talens Svingninger, og Telefonens Plade vil gengive disse som Lyd til Øret. Allerede i 1906 lykkedes det Valdemar Poulsen at udføre traadløs lelefoni paa korte Afstande. Senere har han telefoneret baade mel- lem Lyngby og Esbjerg og mellem Lyngby og Berlin; ja mellem Poul- sen-Stationer i Amerika er der endog telefoneret 680 Kilometer, cl. v. s. saa langt som mellem Kristiania og København. Mange har eksperi- menteret med Radiotelefoni efter forskellige »Systemer«, d. v. s. under Anvendelse af forskellige Mikrofoner, Modtager- og Af sender-Anord- ninger, men med Benyttelse af Poulsen’ske Lysbuesvingninger. Radiotelefonien vil maaske ikke blot kunne faa Betydning for Telefonering mellem Skibe, men ogsaa finde Anvendelse til Telefone- ring lange Strækninger over Havet, fordi lange Kabler svækker og udvisker Talen stærkt (S. 200). Derimod er det udelukket, at den kan konkurrere med Traadtelefonien i det almindelige Telefonsamkvem i en By el. desl., da Traadene her ikke blot skal muliggøre Lydover- føringen, men ogsaa lede Tale fra mange forskellige Mennesker hver til sit rette Maal. ■ Billedtelegrafi. Saa snart Menneskene havde lært at høre gen- nem en elektrisk Ledningstraad, meldte sig straks det Spørgsmaal, om man ikke ogsaa kunde lære den Kunst at s e g e n n e m en Led- ningstraad (»elektrisk Fj ærnsy n«). Vi er imidlertid endnu overmaade langt fra dette Maal, og man kan med en vis Ret sige, at den nævnte Kunst stiller Krav til den elektriske Strøm, som er ufor- enelige med dens Natur, saa at den i alt Fald kun kan tænkes at op- fylde dem ad Omveje. At faa Lys omsat til elektrisk Strøm og denne atter til Lys er i og for sig ikke svært; men hvad vi ser for vore Øjne, har jo Udstræk- ning i Rummet og vil i Reglen tillige bestandig veksle Skikkelse, saa at det i ethvert Nu er et nyt rumligt Billede, der saa at siges skal klemmes ind i Ledningstraaden, og vi kan ikke se nogensomhelst Mu- lighed for at »sammenklemme« Billedet i Traadens Tværsnit saaledes. at f. Eks. Elektricitetsbevægelsen i hvert Punkt af Tværsnittet svarede