TELECRÅFONEN
239
en Opstander, som vugger langsomt frem og tilbage paa tværs af
Traadens Bevægelsesretning og sørger for, at Traaden spoles jævnt
paa. Elektromagneternes Jærnkærner er tynde Pinde, som i Enden
har et lille Hak, saa at de kan fatte noget om Traaden; de to Jærn-
kærner i samme Magnetpar fatter om Traaden fra modsatte Sider,
men de sidder lidt skævt for hinanden, saa at Traaden ikke magne-
tiseres nøjagtigt paa tværs, men en Smule skraat. — Naar Traaden
skal optage Tale, føres »Talestrømmen« fra den Mikrofon, mod hvil-
Fig. 196. Telegrafon.
ken der tales, til det sidste Elektromagnet par, medens det, som
Traaden først passerer, faar Strøm fra et Batteri af et Par Tørele-
menter og derfor udvisker, hvad der findes i Traaden af tidligere
Tale, saa at Traaden kommer »ren« til det andet Par; forøvrigt sen-
des der ogsaa Batteristrøm gennem et særligt Sæt Vindinger i »Tale-
magneterne« paa en saadan Maade, at disse vil svække den af »Viske-
magneterne« fremkaldte stærke Magnetisme i Staaltraaden; herved
bliver denne mere modtagelig for Talestrømmens samtidige Indvirk-
ning. — Naar man afhører den i Traaden nedlagte Tale, staar de tid-
ligere Talemagneter i Forbindelse med en Høretelefon eller hellere
to, én for hvert Øre, og Apparatet faar ingen Batteristrøm; men det
- -- --